UgensErhverv.dk

Kloakkerne skal være 30 procent større

Spildevandskomiteen giver nu kommunerne en anbefaling for dimensionering af afvandingssystemerne til fremtidens klimaændringer.

14-08-2008

Fremtidens ekstremregn skal tæmmes med større afvandingssystemer. Spildevandskomiteen er undervejs med en rapport, der anbefaler kommunerne at gøre kloakker og afvandingskanaler 30 procent større for at kunne tumle de voldsomme regnmængder, som klimaændringerne vil forårsage de kommende år.

- På baggrund af simuleringer og modelberegninger fra Danmarks Meteorologiske Institut af den fremtidige udvikling af ekstremregn, går vi nu ud med en national anbefaling, der siger, at kommunerne fremover bør dimensionere deres afvandingssystemer, herunder kloakker, 30 procent større end det hidtil gældende, siger en af rapportens forfattere, lektor i klimatilpasning ved DTU, Karsten Arnbjerg, til Berlingske Tidende.

Kommunerne er ikke forpligtigede til at følge Spildevandskomiteens anbefalinger, men ifølge komiteens formand, civilingeniør Niels Aagaard Jensen, er det en sund tradition, at man gør det. Samtidig påpeger han, at det ville være uansvarligt ikke at følge anbefalingerne med den viden man på nuværende tidspunkt har om fremtidens regnvejrsmønstre i Danmark

Allerede i 2006 anbefalede Spildevandskomiteen, efter en omfattende måling af regnmængderne, at kommunerne fremover dimensionerede afløbssystemerne efter 10 procent større nedbørsintensiteter på bagrnd af de observerede regnskyl.

- Men fremtiden vil byde på endnu kraftigere regn og det skal afvandingssystemerne kunne håndtere, siger Karsten Arnbjerg.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg