UgensErhverv.dk
Kontorhus i ny midtjysk bydel

Kontorhus i ny midtjysk bydel

Første spadestik tages til fleksibelt erhvervsbyggeri i Kildebjerg Ry

12-08-2008

I den nye bydel Kildebjerg Ry mellem Århus og Silkeborg tages første spadestik til kontorhuset Company House. 60 procent af byggeriets lejemål er allerede udlejet, og blandt lejerne er IT- og rådgivningsvirksomheden Simcon. Virksomheden regner med at vokse sig større og har derfor sat sig på et af de store lejemål.

Company House får tre etager og er netop beregnet til videnvirksomheder inden for blandt andet IT, reklame, design og arkitektur. I huset kan lejerne få egne lokaler og adgang til fællesfaciliteter i form af møde-, undervisnings-, og konferencelokaler samt kantine.

- For os er Company House en enestående mulighed i forhold til vores vækstplaner, da huset er meget fleksibelt indrettet. Samtidig får vi forhåbentlig lettere ved at rekruttere medarbejdere på grund af den gode beliggenhed, forklarer Lars Steen Pedersen, der er medejer af Simcon.

Bag projektet står ejendomsudviklingsselskabet Epco Development, der forventer kontorhuset klar til indvielse 1. maj 2009.

- Vi har arbejdet med projektet i mange måneder, og vi er glade for nu endelig at tage første spadestik. Målet har været at skabe optimale rammer for virksomhederne, og vi har derfor lagt vægt på husets arkitektoniske udformning og indretning, der samtidig passer ind i de grønne omgivelser. Der er ingen tvivl om, at kontorhuset med den smukke beliggenhed med udsigt til Himmelbjerget bliver attraktivt for mange mindre virksomheder, siger direktør Michael Skivesen fra Epco Development.

Company House får en kubistisk arkitektur med karakteristiske, kvadratiske former, facader af glatte aluminiumsplader og luftige rum med lyse trægulve. Huset er tegnet af det lokale arkitektfirma JBJ Arkitekter i Ry.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg