UgensErhverv.dk

Snyd med byggegarantien giver store bøder

Virksomheder, der reklamerer med Dansk Byggeris garantiordning, selv om de ikke er med i Dansk Byggeri, straffes med bøder på op til 50.000 kroner

12-08-2008

Byg Garantiordning er et økonomisk sikkerhedsnet under private forbrugere, hvis der er fejl ved et arbejde, som er aftalt med en virksomhed, der er medlem af Dansk Byggeri. Ordningen Byg Garanti er kendt af op mod hver anden boligejer. Det betyder, at ordningen er meget attraktiv for håndværkere og entreprenører, der ofte møder forbrugere, der spørger, om virksomheden er dækket af garantien, inden arbejdet går i gang.

- Desværre har den succes resulteret i, at enkelte virksomheder snyder på vægten, og f.eks. har et Byg Garanti-logo på bilen eller på deres hjemmeside, selv om de ikke er medlem af Dansk Byggeri. Det slår vi hårdt ned på. Den slags virksomheder bliver meldt til politiet, som så retsforfølger virksomhederne, så de får forbud mod at reklamere med ordningen og en klækkelig bøde oven i, siger Gro Andersen, afdelingschef i Dansk Byggeri, og understreger, at en kunde altid kan finde ud af, om en virksomhed er med i Dansk Byggeri og dermed dækket af garantien ved at søge virksomheden i medlemsregistret på www.danskbyggeri.dk eller www.byggaranti.dk.

Et økonomisk sikkerhedsnet
Byg Garantiordning er et økonomisk sikkerhedsnet under de private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med en byggevirksomhed i Dansk Byggeri. Ordningen dækker med op til 100.000 kr. inkl. moms pr. byggesag. Garantien dækker i fem år, efter arbejdet er færdigt.

Byg Garantiordning dækker arbejder, der er udført for private kunder på deres private bolig:
• én- eller to-familieboliger
• forbrugerens egen ejerlejlighed eller andelsbolig
• sommerhuse
• privatbolig i forbindelse med blandede bolig- og erhvervsejendomme, herunder stuehuse til landbrug
• lejeboliger, hvis arbejdet bestilles og betales af lejeren selv

Den gode byggeproces
- Byg Garantiordningen er kun en af de masker i det net, som vi har spændt ud under forbrugeren. Nettet består af en lille, gratis bog om den gode byggeproces: ’Brug hovedet når du bygger’, af Byggeriets Ankenævn, hvor kunden kan få behandlet en klage let og billigt og af en kontrolordning, fortæller Gro Andersen, og understreger, at sikkerhedsnettet og garantiordningen samtidig er god reklame for de virksomheder, der er omfattet af den.

Byg Garantiordning dækker ikke
Arbejder på udlejningsejendomme, ejerlejlighedsejendomme og andelsboligejendomme er ikke dækket af garantiordningen, når det er en type arbejde, der sædvanligvis udføres som fælles arbejde og betales som fællesudgift. Byg Garantiordning dækker således ikke, hvis bygherren (aftaleparten) er en forening. Arbejder på erhvervsejendomme er heller ikke dækket af garantiordningen, ligesom garantien ikke dækker arbejder, der udgør en del af et nybyggeri med en samlet entreprisesum på over kr. 1.000.000 inkl. moms.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg