UgensErhverv.dk

Lavere moms på arbejdskraft = mindre sort arbejde?

Europa-Kommissionen åbner op for lavere moms på arbejdskraft som et middel til at undgå sort arbejde. Håndværksrådet er begejstret.

10-07-2008

I forbindelse med forslaget til en Small Business Act, der skal forbedre små og mellemstore virksomheders vilkår i EU, jar Europa-kommisionen foreslået, at det skal være muligt at fastsætte en lavere moms på visse typer arbejdsydelser.

Ordningen har kørt som forsøg i flere år, og det foreslås nu, at den skal gøres til en permanent mulighed for EU’s medlemsstater. Desuden skal det være tilladt at nedsætte momsen på lokaludbudte serviceydelser og restaurationsbesøg.

Håndværksrådet hilser Kommissionens forslag velkomment og opfordrer stærkt regeringen til at udnytte denne mulighed.

Flere af EU’s andre medlemsstater har i en årrække udnyttet muligheden for at nedsætte momsen på såkaldt arbejdsintensive ydelser, typisk i håndværks- og rengøringsbranchen. Det har været med til at reducere omfanget af sort arbejde samtidig med, at det har skabt jobs i de berørte brancher i de medlemsstater, der har valgt at nedsætte momsen.

- Håndværksrådet støtter varmt muligheden for at nedsætte momsen på arbejdsintensive ydelser og opfordrer regeringen til at lade forslaget indgå som en del Skattekommissionens arbejde, siger seniorjurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer.

- Hvis man effektivt ønsker at reducere omfanget af sort arbejde, er en af måderne at gøre det uattraktivt at få udført ydelserne sort. Det kan man eksempelvis gøre ved at nedsætte momsen på disse ydelser, da det tit er momsen der ´spares´ ved at få udført sort arbejde, fortsætter seniorjuristen.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg