UgensErhverv.dk

Ulovligt Søfartsmuseum

Arkitektkonkurrence om nyt museum i Helsingør i strid med EU’s udbudsregler

07-07-2008

Danske Arkitektvirksomheder, Danske Ark, har vundet en principiel klagesag ved Klagenævnet for udbud mod Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør. Sagen drejer sig om en arkitektkonkurrence om et nyt museum i den gamle dok i Helsingør Havn, som Handels- og Søfartsmuseet gennemførte sidste år.

Danske Ark klagede over arkitektkonkurrencen på hele arkitektbranchens vegne, fordi museet efter foreningens opfattelse tilsidesatte en stribe af EU’s udbudsregler og dansk lovgivning på en række områder, da man gennemførte konkurrencen og udpegede et vinderforslag.

Danske Ark har over for Klagenævnet for Udbud rejst i alt syv påstande, hvor de to mest kritiske er:

- Selvom museet i sit eget konkurrenceprogram meget klart præciserede, at museet skulle bygges nede i den såkaldte Dok 1, har Handels- og Søfartsmuseet alligevel udpeget et vinderprojekt, som ikke placerede museet i Dok 1 men inde i jorden langs dokkens kanter. Forslaget var altså ukonditionsmæssigt.

- Museet valgte i det hele taget at fuldføre konkurrencen på trods af, at samtlige forslag angiveligt ville medføre betydelige budgetoverskridelser og derfor var ukonditionsmæssige.

De øvrige klagepunkter drejer sig om forhold som
- manglende offentliggørelse af bedømmelseskriterier 2/4
- ændring af tildelingskriterier
- anmodning om at deltagerne gav afkald på retten til at klage over procedurefravigelserne
– et krav som er helt usædvanligt og uacceptabelt.

Det var arkitektfirmaet BIG, der vandt opgaven om udformningen af Handels- og Søfartsmuseet. Klagesagen ventes ikke at få konsekvenser for planerne om at gennemføre byggeriet i Helsingør, der senest har opnået støtte fra en lang række fonde til både opførelsen og udstillingens design.

- nn

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Ni byggeritalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggeritalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ