UgensErhverv.dk
Danmarks Akvarium i rotation- Model: 3XN.

Danmarks Akvarium i rotation

En hvirvelstrøm inspirerer 3XN til vinderforslag i konkurrence om Den Blå Planet

30-06-2008

Arkitektfirmaet 3XN har vundet arkitektkonkurrencen om byggeriet af Den Blå Planet, som skal huse det nye Danmarks Akvarium, der forventes indviet i 2013.

3XN vandt med et forslag, som de selv har kaldt for ”Hvirvelstrøm”, og som giver associationer til hvirvelstrømme af fisk, fugle og havstrømme. Akvariets centrum er foyer’en, og herfra ”slynges” funktionerne ud i let buede forløb, der roterer omkring centrum. Set fra luften fremstår Den Blå Planet tydeligt som en hvirvel, mens de besøgende vil opleve skiftende organiske udtryk, når de bevæger sig igennem bygningen.

Bygningen og anlægget udenom skal ligge på Øresunds kyst lige nord for Kastrup Havn på Amager og vil blive oplevet som nærmest flydende i et cirkulært spejlbassin. Løsningen tager også højde for, at akvariet senere kan udvides.

- Vi har ønsket at skabe en total iscenesættelse af den oplevelse, det er at besøge et akvarium. Udgangspunktet for vores projekt er oplevelsen af at se fisk under vandet. Det skal være et eventyr, og naturen har været vores inspiration: En hvirvelstrøm, der suger folk ned i dybet. Bygningsværket vil stå som en markant skulptur i landskabet og forene de tre elementer vand, luft og jord, siger ledende arkitekt og partner i 3XN, Kim Herforth Nielsen, der har samarbejdet med ingeniører fra Moe & Brødsgaard om projektet.

Direktør Hans Peter Svendler, Realdania har store forventninger til det grundlag, der nu er skabt for det nye Danmarks Akvarium.

- Vinderprojektet fra 3XN er baseret på en klar grundide og fremtræder arkitektonisk overbevisende. Det rummer potentiale til, at det nye Danmarks Akvarium kan blive et omdrejningspunkt for usædvanlige oplevelser og naturvidenskabelig indsigt. Med den usædvanlige arkitektoniske løsning, vi nu har fået, tror jeg også på, at Den Blå Planet kan blive et vartegn for København og Danmark for besøgende, der kommer fra luften, til søs eller over Øresundsbroen, forudser Hans Peter Svendler.

Arkitektkonkurrencen om Den Blå Planet blev udskrevet i december 2007 med seks deltagende arkitektfirmaer, som var udvalgt efter en prækvalifikationsrunde. I marts 2008 blev to forslag udpeget, og i juni blev den endelige vinder fundet.

Arkitektkonkurrencen er udarbejdet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening.

Hovedbidragyderne bag Den Blå Planet er Realdania, Knud Højgaards Fond og Tårnby Kommune.

I konkurrencen deltog desuden:
- Tyske Behnisch Architekten med Creo arkitekter, Schlauch Bergermann + Partner, Ingenieurbüro Joecks, Breimann + Bruun og Transsolar Climate Engineering
- BIG, Bjarke Ingels Group med ARUP AGU/DK og VOGT Landscape Architects. - Henning Larsen Architects med Chermayeff & Poole, Grontmij | Carl Bro, Schönherr Landskab, Altieri Wieber Sebor, David LaBonne, David Manwarren Corporation og Mark Smith
- Lundgaard & Tranberg med Arup & Partners, Steen Højer og Bysted.
- schmidt hammer lassen med Alectia, GTL Landsschafts-architekten GbR og Advanced Aquarium Technologies.

- nn

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ