UgensErhverv.dk

CC Vejle A/S og ENC A/S samler kræfterne

To kendte navne i byggeriet forenes nu under samme tag.

25-08-2004

CC Vejle A/S og ENC A/S vil fra den 1. september 2004 være samlet i ét firma på samme adresse i Vejle. Sammenlægningen sker efter grundig forberedelse, idet de to firmaer siden 2002 reelt har været ét firma, blot med to forskellige adresser og adskilte organisationer.

Adm. dir. Jørgen Wenshøj ser sammenlægningen som en styrkelse med henblik på fremtiden:

- Vi fremstår nu som et meget stærkt kompetencecenter inden for materialer til gulv, væg, loft og tag. Her får vi et solidt grundlag for at udbygge positionen som markedsleder blandt leverandører til byggebranchen. Ved at samle kræfterne får vi en stærk organisation, hvor viden og kompetencer kan deles og udbygges.

- Sammenlægningen er en naturlig følge af de to firmaers position på markedet – vi henvender os til samme målgrupper gennem de samme kanaler, og produkterne supplerer hinanden. Nu råder vi over en samlet lagerplads på 34000 m2 i Vejle, så der er plads til ekspansionen, slutter Jørgen Wenshøj.

CC Vejle A/S og ENC A/S er datterselskaber under Danske Trælast, og de to virksomheder tegner sig tilsammen for et bredt sortiment af produkter til byggeriet. Navnet CC Vejle kommer fremover til at være tømmerhandlernes kontakt til trægulve, lofter og bordplader, keramiske fliser og klinker, glasbyggesten, tagsten samt ENC Natursten.

Navnet ENC A/S vil fremover kun være at finde som specialleverandøren af natursten til stenhuggere, køkkenfirmaer og eksportkunder.

CC Vejle A/S er grundlagt i 1852 og har siden udviklet sig til en af branchens førende grossister med vægt på professionelle løsninger til byggeriet. ENC A/S er grundlagt i 1979 og er storleverandør af marmor, granit og skifer.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adm. dir. Jørgen Wenshøj (tlf. 3955 9700) eller salgschef Jens Nielsen (tlf. 7643 6363).

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år