UgensErhverv.dk

Stadig liv i nedlagte rådhuse

Kommunesammenlægning giver nye funktioner til overflødige rådhuse, viser undersøgelse fra Lokale- og Anlægsfonden

24-06-2008

Da en række små kommuner blev lagt sammen ved kommunalreformen i 2007, blev mange rådhuse samtidigt lukket. Pludselig blev byrådssale og borgmesterkontorer overflødige i en række små kommuner, og debatten om, hvad lokalerne skulle bruges til, begyndte.

En rundspørge fra Lokale- og Anlægsfonden til de nye kommuner viser, at mange kommuner har bevaret en form for rådhusfunktion som for eksempel borgerservice i de gamle rådhuse. Over 75 procent af de gamle rådhuse er i dag enten rådhuse eller har en kommunal funktion – f.eks. har mange kommuner valgt at bevare en form for borgerservice, administration og forvaltning i de gamle rådhuse.

Enkelte kommuner har dog også benyttet muligheden til at omdanne de gamle rådhuse til kulturhuse og lignende, og måske kommer der flere til, da flere kommuner endnu ikke har besluttet sig for, hvad rådhusenes fremtid er.

Den nye Vejle Kommune er længst fremme med kulturhuse i rådhusene. Det gamle Egtved Rådhus er blevet omdannet til kulturhus og bibliotek samtidig med, at en del af rådhusets gamle funktion med borgerservice er bevaret. I dag bliver der bl.a. dyrket børnerytmik og gymnastik i den gamle byrådssal.

- Det nye kulturhus i Egtved viser, at det godt kan lade sig gøre. Mange rådhuse har en god placering i byen og en bygningsmæssig kvalitet, som er oplagt at bruge til nye tilbud til borgerne, siger direktør Torben Frølich fra Lokale- og Anlægsfonden, der har en strategi om at udnytte rådhuse, kirker og andre offentlige bygninger til idræt, kultur og fritid, når de har udtjent deres oprindelige formål.

Rundspørgen viser, at flere kommuner ikke har taget endelig beslutning om, hvad der skal ske med rådhusene i fremtiden. Flere steder har man planer om at samle alle rådhusfunktioner på et stort rådhus, og dermed bliver endnu flere rådhuse overflødige.

65 nye kommuner har deltaget i undersøgelsen. I de 65 kommuner ligger 231 nuværende og gamle rådhuse. Heraf anvendes 174 stadig som rådhus eller anden offentlig administration, men for de 33 gælder at der endnu ikker er taget endelig beslutning om fremtidig funktion. 22 er solgt. 17 er til salg eller planer om salg. Otte er omdannet til kulturhuse og bibliotek. Mens 10 fungerer til ´andre formål´.

- nn

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften