UgensErhverv.dk
Danmarks højeste hus udsættes

Danmarks højeste hus udsættes

Problemer med finansieringen forsinker Light*House på Århus Havn med et halvt år

19-06-2008

Forvaltningen i Århus Kommune har indstillet til Byrådet, at konsortiet, der vandt retten til at bygge højhuset, Light*House i den nye århusianske havnebydel, får forlænget betalingsfristen fra 18. juni til 1. december 2008.

Konsortiet med det tidligere Keops Development - idag Landic Property Denmark - i spidsen får dermed en længere frist for at kunne effektuere en ny handlingsplan, der skal sikre den gennemførsel af højhusprojektet, der med 142 meter bliver Danmarks højeste hus.

Udsættelsen af betalingsfristen og dermed også den formelle overtagelse af grunden sker i erkendelse af, at konsortiet på dagens vanskelige marked har haft sværere ved at finde finansiering til projektet end først antaget.

- Light*House har præsenteret os for en handlingsplan, der dokumenterer, at konsortiet har en velbegrundet formodning om at få finansieringen af det samlede projekt på plads i løbet af de kommende måneder, forklarer sekretariatschef Bente Lykke Sørensen fra Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer i Århus Kommune.

- Det er vigtigt for os at understrege, at både Kommunen, konsortiet og konsortiets eksterne rådgivere fortsat tror stærkt på projektet og dets levedygtighed, fortsætter Bente Lykke Sørensen.

Hun understreger, at garantistillelsen over for Århus Kommune, der beløber sig til ca. 150 mio. kr., er forlænget i en tilsvarende periode. Kommunen som grundsælger har med andre ord ikke penge på spil ved at give Light*House en fristforlængelse.

Den nye handlingsplan for Light*House er udarbejdet i samarbejde med erhvervsejendomsmægleren Colliers Hans Vestergaard.

Fristforlængelsen behandles på byrådsmødets lukkede dagsorden den 25. juni 2008.

Fakta om Light*House:
Light*house byggeriet blev offentliggjort i april 2007 som vinderprojekt på 1. udbudsrunde på De Bynære Havnearealer i Århus. Byggeriet består af ca. 40.000 etagemeter bolig – heraf ca. 10.000 etagemeter almene boliger – og ca. 23.000 etagemeter erhverv.

Grundkøbsprisen er offentliggjort til kr. 375.600.000,- svarende til en gennemsnitspris på ca. kr. 6.000/etagekvadratmeter. Desuden finansierer konsortiet en række anlægsopgaver på og omkring byggefeltet. Konsortiet stiller desuden en offentlig udkigsplatform øverst i det 142 meter høje tårn til rådighed og etablerer separat elevator hertil.

Udover Landic Property Denmark består Light*House-konsortiet af: Frederiksbjerg Ejendomme, Boligforeningen Ringgaarden, Boligforeningen AAB, 3XN, UN Studio, Gehl Architects.

- nn

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften