Bolig- og erhvervsprojektet Z-huset er klar til første spadestik
17-06-2008
Z-huset var sammen med højhuset Light-House de to første projekter, som blev annonceret i foråret 2007 til den nye, store bydel på den tidligere containerhavn i Århus Havn.
Z-huset bliver også det første projekt, som er klar til at stikke spaden i jorden. Det sker torsdag d. 26. juni, hvor udgravningerne til Z-husets kælder går igang på Pier 4.
- Vi har været længe undervejs med tegninger og planlægning, og det bliver dejligt at komme i gang med det konkrete arbejde, siger Z-husets administrerende direktør, Mogens Sønderup.
Første spadestik kommer til at ske i samarbejde med MT Højgaard, der netop har skrevet kontrakt som kælderentreprenør på byggeriet.
- Vi er glade for aftalen med MT Højgaard. Vi har valgt dem som samarbejdspartner, fordi det er altafgørende for os, at den entreprenør, der står for Z-husets fundament, har stor ekspertise inden for havnebyggeri. Det er kompliceret at bygge på havnearealer, og vi vil være helt sikre på, at entreprenøren kan magte opgaven, siger Mogens Sønderup.
De to bygherrer, Marselis Ejendomme og Søgaard Ejendomme har tidligere samarbejdet med MT Højgaard om opførelsen af byggeriet Langelinieparken II i Århus.
- Det er et spændende byggeri af Z-huset, vi skal i gang med på havnen. Dels er det et meget interessant projekt. Dels er der en række tekniske udfordringer i at arbejde så tæt på vandet, som vi allerede har fundet nogle holdbare løsninger på. Vi har selvfølgelig trukket på vores hidtidige erfaringer, men der altid er forskellige forhold fra projekt til projekt, der gør sig gældende. Dem har der også været nogle af her på Århus havn. Vi glæder os meget til at komme rigtig i gang, fortæller Svend, Andreasen, divisionsdirektør i MT Højgaard.
MT Højgaard skal etablere Z-husets fundament og et 17.000 m2 stort kælderareal, der kommer til at rumme 310 offentlige og private parkeringspladser, depot- og teknikrum. Der er endnu ikke indgået aftale med en entreprenør om bygning af selve huset, men Z-huset planlægger at skrive kontrakt i løbet af de kommende måneder.
Over terræn kommer Z-huset til at rumme 11.000 m2 eksklusive boliger og 14.000 m2 eksklusive erhvervslejemål. Boligsalg og erhvervsudlejning påbegyndes til september og de første lejligheder og erhvervslejemål forventes at være indflytningsklar i sidste halvdel af 2010.
Dorte Mandrup Arkitekter har tegnet projektet. Rambøll er ingeniør.
- nn
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs marts 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Vinduer, døre, trapper og kviste
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften