UgensErhverv.dk
Ny park i KøbenhavnFør omdannelsen fremstod Byparken som en kæmpe græ

Ny park i København

Byparken i Ørestad City åbner med kysse-ø og beachvolly bestemt af bydelens beboere

17-06-2008

Fredag den 20. juni får København en ny spektakulær park, og beboerne i Ørestad får en ny gigantisk baghave med blandt andet ´kysse-ø´, ´rutche-ø´ og ´beachvolly-ø´.

Det er beboerne selv, der - i samarbejde med professionelle rådgivere - har bestemt, hvordan den 70.000 m2 store bypark skal se ud. Grundejerforeningen Ørestad City er bygherre på parkens ombygning, mens By & Havn har støttet projektet økonomisk.

Efter talrige workshops, diskussioner og informationsmøder, hvor By & Havn har fungeret som sekretariat, er beboernes hårde arbejde blevet til en utraditionel park med plads til alle.

- Når man skal skabe en ny bydel, er det ekstremt vigtigt, at beboerne føler ejerskab til byen. Parken lever nu – netop i kraft af det ejerskab, der er blevet skabt i denne proces. Jeg er selv meget glad for byparkens organiske former. Der er masser af funktionalisme i Ørestad, så det er dejligt at have en park midt i det hele, der er så rund og organisk, lyder det fra Thorbjørn Nesjan, formand for Grundejerforeningen Ørestad City.

- Lige fra begyndelsen har det været vigtigt for selskabet, at inddrage beboerne i udformningen af byparken. Byudvikling er også at skabe rammerne for et sprudlende byliv, og det er lykkes godt i Ørestad City, hvor beboerne ved byparken har bestemt, hvordan dette kæmpestore by-rum skal indrettes. Beboernes ejerskab til byparken er altafgørende, og vi har haft et godt samarbejde. Byparken er blevet et godt samlingssted for hele Ørestad, siger Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn.

Den officielle indvielse starter kl. 15.00, hvor både kulturminister Brian Mikkelsen og teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam kommer og ønsker tillykke. Indvielsen fejres med fest, taler, grill, snacks, smoothies, danseundervisning, beachvolley og livemusik.

Publikum kan desuden opleve koncert med Rasmus Nøhr og partybandet Mojo Mokkaog samt den franske verdensartist Eric Lecomte, der i dagens anledning klatrer og danser på en af parkens bygninger.

Fakta om byparken
- Beliggende i Ørestad City. Nærmeste Metrostation: Ørestad

- 147 meter bred. 470 meter lang. I alt ca 70.000 m2
Til sammenligning er Ørstedsparken i København K 65.000 m2

- Første spadestik til parken blev taget i december 2003

- Træerne i parken er bl.a. lind, ginkgo, skovæble, rødeg, sølvløn og hybridasp

- Grundejerforeningen Ørestad City ejer byparken og står for den daglige drift

- MUTOPIA Arkitekter har i samarbejde med GHB Landskab været arkitekt og stået for brugerinddragelsen ved udformningen af byparken.

- nn

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften