UgensErhverv.dk
Mindsk energiforbruget i bygninger med 60-80 %Beskedne investeringer i byggeriet kan bidrage i s

Mindsk energiforbruget i bygninger med 60-80 %

En international workshop på DTU sætter fokus på bæredygtigt byggeri, så CO2-udslippet kan reduceres

11-06-2008

En analyse fra Institut for Byggeri og Anlæg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at forbruget af energi til opvarmning kan reduceres med 60-80 procent over 40 år, hvis vi renoverer de eksisterende bygninger og bygger nye, energivenlige huse med brug af nye energibesparende løsninger, teknologi og materialer.
Det er især energirenovering af eksisterende bygninger, der kan bidrage i stort format til at reducere udledningen af CO2.

Endnu har der ikke været den store, folkelige interesse for bygningsopvarmningens rolle i det samlede energiregnskab, men det kommer der måske, når DTU inviterer til international workshop om bæredygtigt byggeri d. 19. juni.

På deltagerlisten står 100 nationale og internationale forskere samt repræsentanter for byggeindustrien og myndighederne. De vil diskutere udviklingen af politiske, økonomiske og forskningsmæssige strategier og teknologier, der på sigt kan gøre bygningsområdet uafhængigt af en energiforsyning baseret på fossile brændstoffer.

Gratis energi i jord og sol
Foreningen Dansk Ventilation er brancheorganisation for de virksomheder herhjemme, der udvikler og producerer teknik og teknologi til fremme af et godt indeklima i bygninger. Foreningen vil være repræsenteret på workshoppen på DTU, og direktør Christen Galsgaard, vurderer, at der kan fremkomme konkrete og brugbare resultater:

- I branchen lever vi med det paradoks, at der på mangfoldige områder findes avanceret teknologi klar til brug, men at bygherrerne afstår fra den ofte beskedne ekstrainvestering. For eksempel er jordvarme og solvarme effektive og gennemtestede muligheder, men endnu bruges det kun sporadisk, selv om det siger sig selv, at den gratis energi, som disse anlæg genererer, giver en lønsom mulighed for endog meget store investeringer i anlæggene, siger Christen Galsgaard og fortsætter:

- Samtidig er de danske energiregler for bygningers varmetab og tæthed nu så skrappe, at det er nødvendigt at forsyne mange bygninger med kombinerede ventilations- og varmeanlæg. Det betyder, at der er en stigende interesse for tekniske løsninger, som ingen havde grund til at kere sig om, før bygningsreglementet blev strammet. Et arrangement som det, DTU inviterer til, vil være med til at sætte fokus på området. Man må glæde sig over, at politikerne nu er begyndt for alvor at interessere sig for de energibesparende muligheder i byggeriet, for det er et område, hvor der kan opnås en meget stor gevinst i forhold til investeringerne.

Byggeriet kan reducere CO2-udslippet
Foreløbig har erhvervs- og energiminister Bendt Bendtsen (K) og klima- og energiminister Connie Hedegaard indbudt Dansk Byggeri til at deltage i et såkaldt strategisk partnerskab om reduktion af energiforbruget i bygninger.

På ministrenes initiativ etableres et partnerskab med repræsentanter fra virksomheder, videninstitutioner og forskellige organisationer. Initiativet skal formentlig ses som et af mange tiltag forud for FNs COP15 konference i København i november-december 2009, hvor 190 lande deltager, og hvor målet er en global klimaaftale med bindende mål for bl.a. reduktion af CO2-udledningen.

- Analysen fra DTU dokumenterer, at vi i byggebranchen virkelig har potentiale til at spille en ledende rolle i bestræbelserne på at reducere CO2-udslippet, slutter Christen Galsgaard.

-los

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften