Byggefirmaers objektive ansvar er et juridisk galehus, mener Dansk Byggeri
25-08-2004
Af Erik Kruse
Et nordjysk firma er idømt en bøde på 35.000 kr. ved retten i Aalborg, da en murersvend trodsede sin mesters udtrykkelige ordre om at sætte et sikkerheds-rækværk op. Der var tale om et mindre arbejde på et hus, hvor der skulle laves et hul til en dør 2,83 meter over jordoverfladen. Ifølge arbejdsmiljøloven skal der anvendes rækværk, når arbejdet udføres 2,80 meter over jorden.
Murerfirmaet Lund & Staun ApS mener selv, at de har gjort alt for at sikre, at der ikke blev sløset med sikkerheden. Svenden var personligt blevet instrueret i at bruge et lovbefalet rækværk, som lå i arbejds-bilen, men lod det ligge. Arbejdstilsynet kom forbi, og byggepladsen blev lukket på grund af manglende sikkerhed.
De er tale om det såkaldt objektive ansvar, og som Henrik Staun formulerer det, så er Arbejdsmiljøloven en lov, hvor det ikke er den der begår overtrædelsen, som bliver dømt. Det gør derimod den arbejdsgiver, som har det objektive ansvar for, at medarbejderen gør det, han får besked på.
Han peger også på, at hvis medarbejderen kører for stærkt i firmaets arbejdsbil er det ham, som får bøden. Men sætter han ikke det rækværk op, han har fået besked på at benytte, er det mesteren der straffes.
Firmaet har anket sagen til landsretten med støtte fra Dansk Byggeri, som mener, at der er tale om en klokkeklar principsag. Parterne tvivler dog på, at sagen kan vindes.
- Det er et juridisk galehus, at man skal straffes og registreres i et synderegister for noget, man ikke har skygge af chance for at forhindre, mener adm. direktør i Dansk Byggeri, Jens Klarskov.
Ifølge Henrik Staun er firmaet parat til at gå så langt det overhovedet er muligt for at få afgørelsen ændret eller loven lavet om.
Ingen livliner
En anden meget omtalt sag med fokus på det objektive ansvar har taget en overraskende drejning. Indehaveren af abc byg & tag i Esbjerg, Merete Jensen, nægter at betale en bøde på 25.000 kr., fordi en af firmaets håndværkere, som arbejdede på et tag ikke som anbefalet havde sikkerhedsline på. Hun siger selv, at firmaet har instrueret sine medarbejdere og gjort alt, hvad lovgivningen kræver for at leve op til sit sikkerhedsansvar. Som formand for Venstre i Esbjerg har hun henvendt sig til centrale personer i regeringen for at få ændret dele af den arbejdsmiljøreform, der blev vedtaget for få måneder siden.
Nu viser det sig – ifølge byggesagkyndig ved Arbejdstilsynet i Ribe Amt, Palle Eskildsen, at sagen ikke er så enkel. Tilsynet foretog en uanmeldt inspektion en tilfældig dag.
- Der blev arbejdet på et tag, og et sådant arbejde skal efter arbejdsmiljøloven sikres mod nedstyrtningsfare ved hjælp af stillads og rækværk. Der var kun en del af et stillads og intet rækværk. Merete Jensen har påstået, at der var stillet livliner til rådighed for medarbejderne. Det var ikke tilfældet, og havde i givet fald ikke været tilstrækkeligt.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning og Miljøsanering
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Læs september 2026 udgaven her
Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer
Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år