New York City et ideelt marked for detailhandel, mener Home Depot.
28-05-2008
New York City et ideelt marked for detailhandel, mener Home Depot.
Verdens største byggemarkedskæde vil med et nyt butikskoncept også indtage City i de amerikanske storbyer – i første omgang New York og Chicago, hvilket overført til danske forhold ville svare til, at der blev åbnet en stor Silvan på Kongens Nytorv eller Strøget i København.
Den fortsat særdeles ekspansive koncern Home Depot har i dag hele 75 forretninger i New York-området, hvilket er fire gange flere end den nærmeste konkurrent. Koncernen har således alene i New York-området mere end 18.000 ansatte.
Traditionelle byggemarkeder findes allerede i selve New York City. Helt tilbage i 1994 åbnede det første i Ozone Park i Queens, hvor der senere er åbnet yderligere fem forretninger, hvortil kommer fire i Brooklyn, to i Bronx samt to i Staten Island. Hertil skal lægges Home Depots Expo Design Center i Jackson Heights i Queens.
Det nye er, at koncernen er begyndt at åbne forretninger efter en ’City-strategi’ med et ganske andet koncept end i de traditionelle byggemarkeder. Det er store byggemarkeder i adskillige etager specielt tilpasset storbykunderne og i harmoni med omgivelserne. Som hidtil satses på både GDS’ere og professionelle.
Første tiltag efter den nye strategi var, da kæden i april 2002 åbnede i Mill Basin i Brooklyn, og senere åbnedes også i Staten Island, ligesom der efter det nye butikskoncept er etableret en forretning i Chicagos Lincoln Park.
Nu vil Home Depot ligeledes indtage et af verdens mest kendte forretningskvarterer, idet der i sommeren 2004 åbnes på Manhattan.
- New York City er et ideelt marked for detailhandel. Befolkningstætheden, efterspørgselsniveauet, den sofistikerede smag og den økonomiske styrke er blot nogle få af de ingredienser, som gør Manhattan til et ekstremt attraktivt marked for os, sagde koncernchef Bob Nardelli, da beslutningen om at åbne på Manhattan blev offentliggjort i begyndelsen af september.
Første Manhattan-forrretning bliver i Flatiron i Midtown (på 23rd Street mellem Fifth og Sixth Avenue), og der er allerede planlagt åbning af endnu et byggemarked i området (på 22nd Street).
Mange showrooms
Forretningerne bliver på mere end 108.000 m
Det bliver ikke helt som i Danmark, hvor GDS’eren kommer med sin trailer og selv triller hjem med varerne. På Manhattan er meningen naturligvis, at kunderne her kan stifte bekendtskab med det gigantsortiment, Home Depot har, ligesom der fortælles om de mange muligheder, som kæden tilbyder. Herefter placeres ordren, og byggemarkedet sørger for leveringen.
Home Depot ekspanderer fortsat voldsomt, og i marts-august åbnede hele 70 nye forretninger primært i USA, men også enkelte i Canada. I begyndelsen af september var der i alt 1616 forretninger i 50 US-stater samt i bl.a. Canada og Mexico. I 2002 var omsætningen på 58,2 mia. US-dollar.
-jhan
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tysk kvalitets siden 1860!
Fra Typehus til Drømme Villa
Nedbrydning og Miljøsanering
Tagdækkernes faldsikringssystem
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften