Landmåling med 3D-laserscanner anvendes på operahusets krumme foyer-bygning.
28-05-2008
Landmåling med 3D-laserscanner anvendes på operahusets krumme foyer-bygning.
Af Tove Malzer
En af de nyeste teknikker til hurtig indsamling af tredimensionelle data er 3D laserscanning. Teknikken, som stammer fra den amerikanske olie- og offshoreindustri, gør det muligt på meget kort tid at opmåle bygningskonstruktioner tredimensionelt. Den er specielt anvendelig, hvor der kræves meget stor detaljeringsgrad, eller hvor objekterne er svært eller helt utilgængelige.
Det oplyser det nyetablerede firma Tvilum Vektor Laser Scanning, der som joint venture er dannet af Tvilum Landinspektørfirma i Hillerød og Landinspektørfirmaet Vektor i Kgs. Lyngby. Firmaet har som et af de første i Danmark anskaffet en CYRAX 2500 laserscanner fra Leica Geosystems med det formål at forkorte opmålingen af 3D objekter. Det kunne tidligere tage mange dage.
Anvendt på Operahuset
Firmaet har med succes anvendt 3D laserscanning på byggeriet af Operahuset i København. Her er hele stålkonstruktionen, der udgør auditoriet i det nye operahus, blevet laserscannet for at afsløre eventuelle uoverensstemmelser mellem det udførte og det projekterede.
Det var afgørende for entreprenøren og bygherren at få et hurtigt svar, og på grund af den store konstruktion med mange krumme flader kom 3D-scanningen virkelig til sin ret. Med traditionelle metoder havde tidsfristen ikke kunnet overholdes.
Stor detaljeringsgrad
Ifølge Tvilum Vektor Laser Scanning kan 3D laserscanning benyttes til næsten alle typer opmålingsopgaver. Men de største fordele opnås, hvis der kræves meget stor detaljeringsgrad, eller hvis objekterne er svært eller helt utilgængelige. Det kan f.eks. være bygningsfacader, udsmykninger, lofter og tage samt på vej- og jernbanestrækninger, lufthavne, broer og andre trafikerede områder. Den store detaljeringsgrad betyder også, at der sjældent er brug for supplerende opmåling - selv i tilfælde hvor det ikke fra starten har været helt klart, hvilke detaljer der ønskes opmålt.
På basis af opmålingerne kan der anvendes en lang række sofistikerede værktøjer til generering af terrænmodeller, højdekurver, tværprofiler og modelanalyser samt til visualisering ved hjælp af animationer og sammensætning af terræn- og projektdata.
Teknologi fra olieindustrien
Firmaets laserscanner CYRAX 2500 benytter ’time-of-flight’ metoden til at måle, hvor lang tid hver enkelt udsendt laserstråle er om at ramme en overflade og vende tilbage til scanneren. Dette - kombineret med registrering af vinklerne i scannerens spejle - danner en punktsky bestående af punkter med X-, Y-, og Z-koordinater samt en farve, der afspejler overfladens evne til at reflektere laserstrålen. Der scannes 1000 punkter i sekundet, fra 1 til 250 meters afstand fra scanneren og med en punkttæthed ned til 1 mm.
En række uafhængige punktskyer kan efterfølgende transformeres sammen, eventuelt til et kendt koordinatsystem - og dermed er en komplet 3-dimensionel model af det pågældende emne dannet. Modellen kan derefter viderebearbejdes i et CAD-program, hvor punktskyen omsættes til et stregkort i 2 eller 3 dimensioner.
3D laserscanning er allerede benyttet på flere andre projekter, bl.a. scanning af en 400 m lang strækning af en gade i Tåstrup bymidte i forbindelse med et større trafikomlægningsprojekt, til facader på Radiohuset i Rosenørns Allé i København ved et større renoveringsprojekt samt ved opmåling af en 70 m lang sandstensfrise på Kronborg Slot i Helsingør. Her genereres der tegninger af de enkelte sten i 1:1.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs marts 2026 udgaven her
Tagdækkernes faldsikringssystem
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften