Bedre oliebehandling har gjort bordplader af massivt træ populære i badeværelset.
28-05-2008
Bedre oliebehandling har gjort bordplader af massivt træ populære i badeværelset.
Af journalist Lars Solberg
Træ og badeværelser går normalt ikke særlig godt i spænd. Vådrummet med dets vand og fugt fra op til flere kilder har fået selv de mest vovede og dumdristige indretningsfanatikere til at udelukke for eksempel bordplader udført i massivt træ. Men denne aversion er ved at bløde op.
Producenter af bordplader i massivt træ oplever i stigende grad, at træprodukterne nu vinder frem også på badeværelsesområdet. Det skyldes mere effektive olier til at beskytte træet mod fugt.
En af de producenter, der oplever denne trend, er dfi A/S, hvor Michael Jensen er markedschef.
- Mange har sukket efter at bruge mere massivt træ på badeværelset, men få syntes, at det var besværet værd. Men med de produkter vi har nu, er udviklingen vendt. I dag er der mange, som investerer i bordplader af træ, der indretningsmæssigt kan forandre de fleste badeværelser til det bedre, siger han.
Kamp med linolie
Før de nye olier kom frem, måtte de modige, der installerede træbordplader i vådrum, bruge store mængder af linolie for at holde fugten på afstand. Og ofte var det en tabt kamp.
- Kunderne skulle bruge linolie i en uendelighed for at beskytte træet. Det behøver de heldigvis ikke mere med vores nye produkter, forklarer Michael Jensen.
Forklaringen på ændringen ligger i udvikling af olien, der er blevet meget bedre til at beskytte træplader mod fugtangreb.
- Det store spring skete med introduktionen af topolien, som hos os hedder Topline. Den er velegnet til træbordplader, så de kan undgå fugt, også selv om de er installeret i vådrum, fortæller markedschefen.
En anden ting, der gør pladerne modstandsdygtige, er, at de er grundigt præparerede, inden de lander i trælasten eller byggemarkedet.
Når en plade er færdig i produktionen, lægges den i et oliebad. Efter det bliver den påført og poleret med topolien.
Det betyder dog ikke, at der ikke skal gøres mere ved pladerne de næste 20 år. De skal stadig påsmøres noget topolie, men ikke nær i samme grad som med linolie.
Dfi anbefaler, at deres produkter får en omgang lige efter, de er monteret. Og så skal de have en behandling én til to gange om året.
Alle træsorter
Topolien har gjort, at der i dag bliver brugt alle mulige træsorter på badeværelser.
Teak er nok den mest brugte, da den i sig selv er meget olieholdig. Ellers er det træsorter som mahogni, kirsebærtræ og amerikansk valnød, der er købernes valg. Men også de nordiske som bøg og eg bliver brugt.
Og ifølge Michael Jensen er træ et uhyre populært materiale, og derfor har mange tørstet efter det til badeværelset.
- Der er jo tale om et naturmateriale, der er taknemmeligt at bruge. Mange har de lidt kliniske badeværelser, som de ønsker mere varme ind i. Og her er en bordplade af træ oplagt, men også træhylder er en mulighed, siger han.
Markedschefen er overbevist om, at der kommer endnu mere træ på badeværelset.
- Træ er et populært materiale. Det er i stand til at levere en atmosfære som intet andet, og når der ikke praktisk er nogen store hindringer for at bruge det, vil endnu flere tage det til sig, siger Michael Jensen.
Billedtekst:
Mange ønsker træ på badeværelset, da det giver varme i det lidt kliniske rum.
Fra Typehus til Drømme Villa
Tysk kvalitets siden 1860!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften