UgensErhverv.dk

NCC-kuren virker

Stram kurs og nedskæring af medarbejderstaben med godt en tredjedel sætter positive spor i indtjeningen.

28-05-2008

Stram kurs og nedskæring af medarbejderstaben med godt en tredjedel sætter positive spor i indtjeningen.



Af Tove Malzer

NCC-strategien fra 2000 giver positive resultater. En kraftig skærpelse af virksomhedens fokus og frasalg eller lukning af ikke-overskudsgivende aktiviteter hørte til kuren. Det samme gjorde en reduktion med godt en tredjedel af den samlede medarbejderstab siden 1. januar 2000. Og der blev samtidig stillet høje krav til indtjeningen på alle forretningsområder.

Det er resulteret i, at halvårsresultatet for NCC Construction Danmark viser en vækst i driftsresultatet trods en lidt lavere omsætning end i samme periode sidste år. I alt var nettoomsætningen i første halvdel af 2003 på 2.122 mio. (mod 2.283 i 2002). Driftsresultatet steg til 69 mio. mod 50 mio. i 2002.

Det danske bygge- og anlægsmarked har været vigende i første halvår af 2003, og NCC’s markedsanalyser forudser et fortsat fald på ca. to procent årligt frem til 2006.

Boliger og partnering

Færre ordrer har imidlertid ikke fået NCC til at slække på indtjeningskravene. Det har betydet, at koncernen har måttet sige nej til ordrer, hvor den ikke kunne tjene penge. I stedet er der satset hårdt på boligmarkedet og byggerier i partnering.

NCC har gennemført over et halvt hundrede bygge- og anlægssager i partnering. Koncernens erfaringer viser, at i partneringsager bliver byggerierne færdige til tiden, prisen holder, og der sker markant færre arbejdsulykker. Der er endog eksempler på, at byggerierne bliver billigere end forudsat og færdige før tiden. Og indtjeningen på partneringsager ligger generelt over indtjeningen på lignende sager, som gennemføres på traditionel vis.

På boligområdet bygger NCC enfamilieshuse, række- og punkthuse og lejlighedskomplekser. Strategien for byggeri og salg af ejerlejligheder forudsætter attraktive beliggenheder.

Samtidig har NCC udvidet aktiviteterne til at omfatte boliger til børnefamilier til en konkurrencedygtig pris, for eksempel i Roskilde, Dragør og Ørestad samt forskellige steder i Jylland.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften