UgensErhverv.dk

Praktisk erfaring efterlyses

Der er rift om videreuddannende teknikere med baggrund i en håndværksuddannelser.

28-05-2008

Der er rift om videreuddannende teknikere med baggrund i en håndværksuddannelser.




Ude på byggepladserne møder byggeteknikere, konstruktører og ingeniører mange andre faggrupper, der er uddannet på forskellige niveauer - alle med hver deres praktiske tilgang til den opgave, som skal løses. Det er derfor vigtigt, at teknikere med en videregående uddannelse har indsigt i en bred vifte af de forskellige fag, de skal arbejde sammen med.

Et testpanel blandt Dansk Byggeris medlemmer er blevet spurgt om, hvad de lægger vægt på blandt de videreuddannede teknikere – og det er ikke de almendannede studenters kvaliteter, som bygge- og anlægsvirksomhederne efterspørger.

Testpanelet, der repræsenterer 10 % af Dansk Byggeris medlemmer målt på lønsum, værdsætter matematiske færdigheder, men levner ikke meget plads til studenter.

For konstruktørernes vedkommende foretrækker således 90% af virksomhederne, at deres ansatte konstruktører har en erhvervsfaglig baggrund, og hele 76 % af de virksomheder, der har diplomingeniører ansat foretrækker en erhvervsfaglig baggrund frem for en studentereksamen.

Det er samtidig værd at bemærke, at der blandt de adspurgte er en generel tilfredshed med kvalifikationerne hos de teknikere, de ansætter – bedst for diplomingeniørerne.

- Det er ikke hensigten med denne undersøgelse at nå frem til endegyldige resultater. Vi har derimod ønsket at stikke en finger i jorden og se på tendenser i holdningerne. Eller med andre ord få undersøgt, om der er tale om klicheer eller faktisk oplevede behov, siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Marie-Louise Deth-Petersen.

Et andet markant resultat af spørgeundersøgelsen var et gennemgående behov for indkøring og efteruddannelse straks ved ansættelsen af en nyuddannet tekniker. I den forbindelse fremgår det, at den nu ophørte uddannelse som teknikumingeniør fortsat efterspørges. Teknikum var en populær mulighed for håndværkere, der ønskede sig en avanceret teknisk uddannelse. Ikke mindre end 67 procent giver udtryk for, at teknikums afløser – diplomingeniøruddannelsen – bør tage afsæt i krav om en håndværkeruddannelse.

- Dansk Byggeri lægger stor vægt på, at håndværkere har adgang til at videreuddanne sig til bygningskonstruktører og ingeniører. Et væsentligt argument for dette synspunkt er, at konstruktørerne og ingeniørerne hos de udførende inden for bygge- og anlægsbranchen ikke bare skal styre og kommunikere men også vide, hvad de kommunikerer om.

Undersøgelsen er blevet præsenteret for en kreds af rektorer og direktører fra universiteter og ingeniørhøjskoler og har gjort indtryk.

- Vi vil nu i fællesskab vurdere, hvordan vi kan sikre de praktiske baggrund en mere fremtrædende plads i et uddannelsessystem, hvor gymnasial overbygning på folkeskolen dominerer, siger Marie-Louise Deth-Petersen og peger på, at det handler om at synliggøre karrieremulighederne i byggeerhvervet for unge med en erhvervsuddannelse, HTX eller studentereksamen.

- Vi må i tættere dialog med uddannelsesinstitutionerne, så de kender erhvervets ønsker til de fremtidige teknikere. Her ud over må vi i fællesskab arbejde for udbygning af for eksempel praktikophold i uddannelsesforløbene.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften