Store vinduespartier og glasdøre giver flotte udsigter i Lauritz Sørensens Gård
28-05-2008
Store vinduespartier og glasdøre giver flotte udsigter i Lauritz Sørensens Gård
Af Tove Malzer
Byfornyelsen af karréen Lauritz Sørensens Gård på Frederiksberg er et godt eksempel på helhedsorienteret fornyelse, hvor tekniske, arkitektoniske og økonomiske løsninger har spillet sammen.
Et led i fornyelsen er 16 nye tagboliger, som er indrettet i gamle, uudnyttede loftsrum. Den allerstørste attraktion i en tagbolig er måske lyset. Med store vinduespartier, glasdøre til terrassen og nye kviste er der et smukt lysindtag og masser af gode udsigtsmuligheder i tagboligerne i Lauritz Sørensens Gård.
Hver bolig kostede to mio.
Tagetagen i Lauritz Sørensens Gård var velegnet til boligindretning. Der var oprindeligt et stort, sammenhængende saddeltag uden kviste og med stor taghældning. Og der var brug for en omfattende renovering af taget med ny taghældning og et nyt undertag.
En af de traditionelle økonomiske barrierer for indretning af nye tagboliger er de tekniske installationer til bad, køkkener og opvarmning. I Lauritz Sørensens Gård kunne badeværelserne i tagboligerne stilles oven på de øvrige badeværelser i bygningen. Og det var relativt billigt at hejse præfabrikerede badeværelseselementer ned gennem taget.
Tagboligernes størrelser varierer fra 84 til 141 m², oplyses det i Erhvervs- og Boligstyrelsens rapport om projektet, udarbejdet af Karsten Pålssons Tegnestue i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen.
Det har kostet ca. to mio. kr. at indrette hver af de nye tagboliger, og hertil skal lægges udgiften til elevator. Huslejen liggger mellem 9.500 kr. og 14.000 kr. pr. måned.
Handicapvenlige
Ved indretning af nye tagboliger er det vigtigt at skabe en tilstrækkelig lydisolering ned til de underliggende lejligheder.
I Lauritz Sørensens gård er der anvendt en ny gulvkonstruktion med et lag af lyddæmpende brikker lagt oven på det eksisterende loftsgulv. Ifølge rapporten er virkningen god og løsningen både enkel og billig.
Kravene til brandsikring er opfyldt ved anvendelse af brandhæmmende materialer helt op til tagdækningen i brandsektioner med fire boliger i hver gruppe.
Tagboligerne har elevator og er handicapvenligt indrettet. Der er niveaufri adgang fra elevatoren til boligen og overalt i lejlighederne – også ude på tagaltanerne.
Billedtekster:
En af de store fordele i tagboliger er muligheden for at indrette en tagterrasse. I denne tagbolig i Lauritz Sørensens Gård leder store glasdøre ud til terrassen, hvorfra der er udsyn over gårdrummet og byens tage. – Foto: Karsten Pålsson.
Solen danner idylliske mønstre i i tagboligen. I baggrunden ses en stejl trappe, som giver adgang til en hems med et pulterrum og begrænset mulighed for ophold. – Foto: Karsten Pålsson.
I de fleste af tagboligerne er der åben forbindelse mellem køkkenet og opholdsrummet. Især i hjørneboligerne resulterer det i mange skæve kig gennem lejlighederne. – Foto: Karsten Pålsson.
Loftshøjden varierer fra fuld højde og fritlagte hanebånd som her – til til normal højde med hems eller pulterrum på dokket over. – Foto: Karsten Pålsson.
Fra Typehus til Drømme Villa
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Vinduer, døre, trapper og kviste
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften