UgensErhverv.dk

Danske tagboliger i Rusland

Danske byggevirksomheder aktivt med i tagboligprojekt i Skt. Petersborg.

28-05-2008

Danske byggevirksomheder aktivt med i tagboligprojekt i Skt. Petersborg.



Økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsen indvier danske tagboliger i Skt. Petersborg og åbner nye døre for eksport.

Som en del af den danske øststøtte indvier Bendt Bendtsen i dag, fredag, et tagboligprojekt i Skt. Petersborg. De nye boliger skal genhuse tidligere russiske soldater, som gjorde tjeneste i de baltiske lande.

En række danske byggevirksomheder har deltaget aktivt i byggeriet, som nu står færdigt og fungerer som demonstrationsprojekt for dansk byggeteknologi og danske byggematerialer.

- Jeg glæder mig over, at projektet nu er klar til at blive taget i brug, udtaler Bendt Bendtsen. Efter min opfattelse er der tale om et rent vinderprojekt: Der er stærkt behov for de nye boliger efter nye standarder, som åbner for nye muligheder i russisk boligbyggeri. Og Danmark får et udstillingsvindue for dansk byggeri på et marked med stort potentiale.

Projektet består af en 5-etages ejendom i Skt. Petersborg, som er blevet udvidet med en tagetage, der rummer 9 boliger. Udover etablering af tagboligerne er hele ejendommen renoveret.

Facaden er blevet isoleret, der er sat nye vinduer i, og der er installeret termostater i samtlige lejligheder.

En række danske byggevirksomheder - VELUX, Rockwool, Grundfos, Danfoss og Nordisk Wavin - har deltaget aktivt i projektet gennem levering af byggematerialer uden beregning.

Projektet er blevet til i samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervs- og Boligstyrelsen) og Villum Kann Rasmussen Fonden (VELUX), som hver især har bidraget økonomisk med 4 mio. kr.
Bystyret i Skt. Petersborg har også medfinansieret projektet gennem etablering af el-, varme- og vandforsyning til tagboligerne.

Projektet indvies fredag, 27. juni, af Bendt Bendtsen, som er rejst til Skt. Petersborg sammen med repræsentanter for de deltagende virksomheder.


Facts:

En række danske virksomheder har deltaget i renoveringen af tagbo-ligprojektet i Skt. Petersborg: VELUX har leveret tagvinduer:
- Rockwool har leveret isoleringsmateriale til tagetagen og ejendommens facade
- Grundfos har leveret pumper og varmestation
- Danfoss har leveret termostater til de nye tagboliger og de eksisterende lejligheder i bygningen
- Nordisk Wavin har leveret drænrør til etablering af drænsystem rundt om bygningen.

Projektet blev besluttet i 1996 og har været forsinket på grund af juridiske og administrative problemer med overdragelsen af tagboligerne til myndighederne i Skt. Petersborg. Problemerne er nu løst tilfredsstillende, og boligerne er klar til at blive taget i brug.

Der er opført 9 nye lejligheder. 7 lejligheder er allerede udlejet. De sidste to lejligheder fungerer som demonstrationslejligheder.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen benytter rejsen til Skt. Petersborg til en række møder med bl.a. guvernøren for Skt. Petersborg By og andre centrale politikere. Emnerne for møderne er samarbejdet mellem Danmark og Rusland, bypolitik og byfornyelse. Herudover vil Bendt Bendtsen indvie Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg.









Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften