UgensErhverv.dk

Vægge af glas

Gennemsigtighed og fleksibilitet i ruminddelingen.

28-05-2008

Gennemsigtighed og fleksibilitet i ruminddelingen.


Vægge helt eller delvist af glas præger det nye hovedsæde, som Årstidernes Arkitekter har lavet til Jyske Bank i Silkeborg. Og der er i det hele taget brugt masser af glas i projektet, som omfatter 9000 m2 nybyggeri og 5345 m2 ombygning.

Fem bygninger, som ligger i den ene side af gågaden, er blevet renoveret og bygget sammen, og længst nede mod Silkeborg Langsø samles tre af dem i en femetagers nybygning med glasfacade ud mod søen. Gangbroer af glas binder bygningerne sammen indvendigt.

Stor gennemsigtighed og fleksibilitet har tilsyneladende været et krav til bygningen. Det er en hovedregel, at skillevægge let skal kunne flyttes, så rumindretningen løbende kan tilpasses behovet.

Kontorerne på de underste etager består mest af storrumskontorer, men der er enkelte møderum og cellekontorer. Bygningerne er inddelt i zoner på tre gange tre meter med installationer gemt under gulvene.

Firmaet Triplan har leveret 1500 indvendige skillevægge inkl. glasløsninger og døre, hovedsageligt Triplan Flexica Line. Der er brug M9 moduler og tilpasningsmoduler. Foroven er væggene forsynet med et skørt, så der ikke skal føres installationer gennem systemvæggene.

Også på direktionsgangen i den nye bygning følges linjen om gennemskuelighed. Kontorernes skillevægge ud mod gangarealet er af glas, mens de tværgående skillevægge er udført i malet gips med glaspartier øverst.

-tm




Den femetagers nybygning ned mod søen har en glasfacade bygget på en sokkel af teglsten. Søren Jensen A/S var ingeniør på projektet.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften