UgensErhverv.dk

Færre solgte maskiner

Maskinleverandørerne forventer fortsat fald i år 2003 – tror på bedre tider næste år.

28-05-2008

Maskinleverandørerne forventer fortsat fald i år 2003 – tror på bedre tider næste år.



Af journalist Lars Solberg

En af de mest konjunkturafhængige områder inden for bygge og anlæg er branchen, der lever af at sælge entreprenør- og anlægsmaskiner. I de seneste to år har disse virksomheder været hårdt ramt af lavkonjunkturen, der har skabt voldsom nedgang i antallet af solgte maskiner. Deres brancheforening Maskinleverandørerne forventer fortsat nedgang i år, men så burde det også vende, mener foreningen, der sammen med Messecenter Herning står bag den store EGA-messe 13.-16. august.

- Det ser ikke alt for godt ud. Samfundsøkonomien er sat på vågeblus, og det virker ikke til, at det forandrer sig lige med det samme, siger Poul S. Kjærgaard, der er direktør i Maskinleverandørerne

Salgstallet for de 41 medlemmer har været støt faldende siden højdepunktet i år 2000, hvor der samlet blev solgt 3267 maskiner. Tallet faldt til 3093 i år 2001, og året efter fik den igen et hak nedad til 2781. Den negative tendens gælder for alle typer maskiner - fra de store dumpere til mindre gravemaskiner.

Men bunden er ikke nået endnu. Direktør Poul S. Kjærgaard forventer et yderligere fald i år på fire til fem procent.

Det på trods af, at regeringen for nylig lancerede en investeringsplan, der blandt andet betyder en række nye anlægsprojekter.

- Selvfølgelig vil projekterne have en vis positiv effekt. Men den bliver lille på vores område. For at vi kan få gang i hjulene igen, skal de små spillere også være med. Blandt andet skal kommuner og offentlige institutioner på banen, men i øjeblikket er de jo trykkede af økonomien. Og det bliver nok ikke bedre foreløbig. De må stadig stramme livremmen ind, og det går ud over maskinparken. Det er altid lettere at udsætte køb af nye maskiner, end det er at afskedige personale, siger direktøren.

Udviklingen vender

Men han tror på, at udviklingen vender inden for en overskuelig fremtid.

- Økonomer og vismænd spår, at økonomien bliver bedre i løbet af år 2004. Så der skal nok komme vind i sejlene igen, siger han.

EGA-messen i august kan give branchen et skub i den rigtige retning, mener han. Messen, der blev udsat et år blandt andet på grund af nedadgående salgstal, er nu ’fit for fight’.

- Denne gang er vi for alvor klar til virkelig at vise, hvad branchen kan. Der kommer mange udstillere, og de udstiller i perfekte omgivelser. Der er plads til alle sektorer inden for branchen, og de har alle mulighed for at fremvise deres produkter og ikke mindst at kunne demonstrere dem. Det har været meget vigtigt for os, at det er en demonstrationsmesse, siger Poul S. Kjærgaard.

Og messen kan sætte lidt ekstra gang i salget af maskiner, mener han.

- Det er selvfølgelig svært at sige, om en maskine, der sælges i forbindelse med en messe, ville være solgt alligevel. Men jeg er overbevist om, at det rykker noget, at folk kan se maskinerne i aktion på messen. Eventuelle handler glider lettere, da alle, der kommer til at have med en købt maskine at gøre, kan komme til EGA og prøve maskinen, slutter direktør Poul S. Kjærgaard.



Salget af entreprenør- og anlægsmaskiner er faldet voldsomt siden det kommercielle klimaks i år 2000. Brancheforeningen Maskinleverandørerne forventer, at udviklingen vender til næste år. - Arkivfoto: Tom Bartho.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften