UgensErhverv.dk

Entreprenør ind i sikring af hal efter tagkollapset

Håb om snarlig genopbygning af Siemens Arena i Ballerup, men stor uenighed blandt parterne om ansvaret for byggeskandalen.

28-05-2008

Håb om snarlig genopbygning af Siemens Arena i Ballerup, men stor uenighed blandt parterne om ansvaret for byggeskandalen.

Af journalist Jørgen Hansen

Entreprenørvirksomheden Hoffmann er foreløbig den eneste af parterne omkring tagkollapset i begyndelsen af januar på Siemens Arena i Ballerup, der har lagt et millionbeløb ud for at sikre, at der ikke sker yderligere skade på hallen, og at den kan være klar til genopbygning.

- Vi har lagt 11 mio. kr. ud til sikring af bygningen. Der kunne jo være risiko for, at andre spær styrtede sammen, og vi har derfor etableret tårne under samtlige spær, oplyser adm. direktør Jørgen Huno Rasmussen, Hoffmann, der var hovedentreprenør ved opførelsen af hallen.

Hallen er derfor klar til at blive genopbygget, men selv om der var udtalelser fremme om det modsatte, forelå der ifølge Jørgen Huno Rasmussen ikke en underskrevet aftale, da dette blev skrevet.

Til gengæld ligger det fast, at der kan gå år, inden ansvaret bliver placeret for byggeskandalen, da de involverede parter har opgivet at blive enige. Efter mere end fem måneders forhandlinger har parterne altså erkendt, at de ikke ved egen kraft kan nå frem til en løsning.

- En voldgiftssag er under forberedelse. Der er så mange parter involveret i sagen, at et forlig er urealistisk, mener Jørgen Huno Rasmussen.
En voldgiftssag kan i værste fald trække ud i flere år.

Fortsat hemmelig

For længe siden er udarbejdet en syns- og skønsrapport, men den er endnu ikke blevet offentliggjort, selv om både parterne og Erhvervs- og Boligstyrelsen gentagne gange har stillet det i udsigt.

- Vi ser meget gerne denne rapport offentliggjort, og jeg går da ud fra, at det snart vil ske, fastslår Hoffmann-chefen.

Det er således fra flere sider, bl.a. Konstruktørforeningen, blevet kraftigt kritiseret, at rapporten endnu ikke er offentliggjort, da det så ikke er muligt at lære af, hvad der er gået galt.

Godt nok fortæller rapporten, hvad der var årsagen til tagkollapset – grove regnefejl og manglende kontrol af limtræsspærene, men der er gået meget ’juristeri’ i sagen, og i sidste ende bliver det altså et juridisk spørgsmål, hvem der har ansvaret og skal betale.

Genopbygningen

Ballerup Kommune har på et byrådsmøde besluttet at give op mod to millioner kroner til en genopbygning af det sammenstyrtede tag.

Ritzaus Bureau sendte på et tidspunkt et telegram ud, som fastslog, at panthaverne (Ballerup Kommune, Codan og Realkredit Danmark), Hoffmann og limtræsproducenten Lilleheden var blevet enige om at lægge penge ud til genopbygningen, men det var lidt for forhastet.

Ballerups borgmester Ove Dalsgaard (S) glædede sig over, at hullet i taget nu kunne lukkes, ligesom spærene kunne blive forstærket, men alle havde altså ikke skrevet under på aftalen.

- Ideen med en aftale er alene at sikre, at en genopbygning ikke skal afvente en langvarig voldgiftssag. Indtil nu er vi alene om at have lagt penge ud, men alle parter skal være med til at finansiere genopbygningen, siger Jørgen Huno Rasmussen.

Så må det senere ved voldgiftsretten fastslås, hvem der skal betale hvad efter byggeskandalen.

Det er lidt uklart, hvad selve genopbygningen vil koste, og Jørgen Huno Rasmussen vil ikke ud med et eksakt beløb, men at der er tale om adskillige millioner, ligger fast.
Redningsplanen menes hurtigt at være på plads, og hallen vil kunne være klar til brug omkring sidst i oktober. Dermed vil den kunne benyttes til seksdagesløb. Seksdagesløbet 2003 måtte aflyses som følge af tagkollapset.

Lovligt

Tilsynsrådet har undervejs i sagen bedt Ballerup kommunalbestyrelse om en redegørelse for kommunens engagement i hallen.

Tilsynsrådet er nået frem til, at ’det er et af kommunalfuldmagtens kerneområder at stille idrætsfaciliteter til rådighed for borgerne i form af idrætshaller og stadionanlæg. En kommune kan således lovligt bygge, eje og drive et sportsanlæg’.
Desuden finder Tilsynsrådet på baggrund af sin gennemgang af sagen, at Ballerup Kommune lovligt har kunnet deltage i Ballerup Superarena Fonden og engagere sig i opførelsen af hallen.

Opbakning>/B>

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen får bred opbakning fra byggeriets organisationer til initiativer, der skal øge sikkerheden i byggeriet i kølvandet på tagkollapset samt sammenstyrtningen af en mur ved en børnehave på Amager. Initiativet vil bl.a. omfatte et lovforslag, der skal sikre adgang til offentlig indsigt i evt. fremtidige alvorlige ulykker samt en kvalitetssikring af en anerkendelsesordning for statikere.

Statiske beregninger for byggeri, hvor mange mennesker samles, skal fremover kontrolleres af en anerkendt statiker, som ikke har deltaget i projektet.
Netop på baggrund af tagkollapset er en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Erhvervs- og Boligstyrelsen og Dansk Byggeri i gang med at formulere forslag til ændringer i Bygningsreglementet. Ændringerne ventes udsendt til høring hos byggeriets parter i sidste halvdel af juni.

Brochurer

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs marts 2026 udgaven her

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Mul10 ProSafe

    Mul10 ProSafe

    Tagdækkernes faldsikringssystem

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften