UgensErhverv.dk

Succes med bredt produktprogram

Koncern venter med ny markedsstrategi at øge omsætningen væsentligt.

28-05-2008

Koncern venter med ny markedsstrategi at øge omsætningen væsentligt.


Af journalist Jørgen Hansen

Nye bajonetklinger med farvesystem, fire nye kvalitetshøreværn, nye beskyttelsesbriller, engangsørepropper og –støvmasker samt en helt ny badeværelsesserie med sæbeskål, toiletpapirholder, glashylde m.v.

Det er blot få eksempler på produktnyheder fra Würth Danmark A/S, der indgår i Würth Gruppen med 280 selskaber i 80 lande og en omsætning på omkring 40 mia. kr.
Würth Danmark satser med held på fem nøgleområder – træ-, metal-, el- og autobranchen samt industrien.

- Med en konstant servicegrad på ca. 98% kan vi levere fra dag til dag af mere end 16.000 produkter inden for befæstelse, personlig beskyttelse, hånd-/el-/luftværktøj, kemiske produkter og lagerkoncepter. Den store bredde og dybde i vort produktprogram gør, at vi for de fleste af de omkring 30.000 regelmæssigt købende kunder magter at være den eneste leverandør.

For første gang har adm. direktør Otto Popp Clausen, Würth Danmark, kunnet præstere en nettoomsætning på over en halv mia. kr. i et årsregnskab.

- Selv om vi ikke nåede det budgetterede omsætningsmål, anser vi væksten i omsætningen som tilfredsstillende, fordi markedssituationen i 2002 var præget af opbremsning og tilbageholdenhed hos en stor del af selskabets kunder.

Indtjeningen vurderes også som tilfredsstillende, selv om resultatet af den primære drift blev på 32 mio. kr. mod 33 mio. kr. året før.

- Den lidt lavere indtjening skyldes en udvidelse af sælgerstaben på 17,5% og udbetaling af engangsbonus til medarbejderne i anledning af rekordomsætningen. Udvidelsen af sælgerstaben er et led i en ny markedsstrategi, der blev introduceret i slutningen af 2001, og som bl.a. ventes at øge omsætningen med 10% i år, oplyser Otto Popp Clausen.

Hans forventninger til det igangværende regnskabsår er positive, selv om markedssituationen formentlig fortsat vil være præget af usikkerhed og økonomisk tilbageholdenhed.

- Som følge af en produktivitetsforbedring venter vi at forbedre selskabets ordinære resultat før finansielle poster med omkring 15 mio. kr.





Skruer hører med til selskabets produkter.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften