2500 kvadratmeter center med det nyeste inden for værktøj, beslag, sikkerhed, arbejdsbeklædning, el og vvs.
28-05-2008
2500 kvadratmeter center med det nyeste inden for værktøj, beslag, sikkerhed, arbejdsbeklædning, el og vvs – også drive-in service.
Af journalist Jørgen Hansen
Selv om branchen ikke ligefrem oplever markedsvækst i denne tid, har en af de store leverandører af værktøj, beslag og befæstelse valgt at satse med et gigantisk håndværkercenter nær det københavnske motorvejsnet.
- Det er stedet, hvor håndværkerne hurtigt og nemt kan få alt, siger afdelingschef John Jensen om Carl F’s hidtil største butik. Afdelingerne i Glostrup og Ishøj nedlægges, for at kræfterne kan blive samlet om det 2500 m
Stedet – et ombygget engroslager på Jydekrogen - er valgt med omhu.
- Vi har bevidst valgt at placere os, hvor alle motorvejsfletningerne er. Uanset, hvordan håndværkeren kører mod København, kan han slå et slag forbi butikken. Samtidig indfører vi som de første drive-in service, hvor kunderne kan bestille deres varer over telefonen og få dem i hånden indenfor højst en time.
John Jensen, der tidligere har været med til at åbne forretninger for to andre store leverandører, har tænkt nyt på både butiks- og lagersiden.
- Vi satser både på en stor butik med en stor betjeningsdisk og et stort lager. Tidligere var det udbredt med dag-til-dag levering fra vores hovedlager i Odense, men sådan er det ikke længere på Sjælland. Nu skal varerne leveres med det samme. Håndværkerne finder ud af på vej til jobbet, at de har glemt at få f.eks. skruer, beslag eller fugebånd, og derfor kører de forbi centret for straks at få varerne.
- Vi har indrettet en lys og venlig butik, hvor det vil være en inspirerende og god oplevelse at handle. Kunderne kan gå rundt med indkøbskurven, så længe de har tid og lyst og ende ved disken, når det passer dem.
Bag disken er der udelukkende brancheuddannet personale med stor erfaring, så kunderne kan få svar på ethvert tænkeligt spørgsmål.
Hovedparten af de 50 ansatte i centret har relation til salg, da administrationen med bogholderi findes i hovedafdelingen i Valby.
- Der er ikke noget med at trække et nummer, for intentionen er, at alle skal blive ekspederet med det samme. Hvis telefonen i en travl periode ringer hos sælgerne ved disken, stilles den videre til en salgsbackup-ansat.
I centret er der desuden 1300 hyldemeter med varer, hvortil kommer 450 pallepladser til de lidt større ting.
- Får vi et godt tilbud om storindkøb, kan vi placere store mængder her og en enkelt palle i butikken. Generelt har vi satset på det store lager for også at kunne efterkomme ordrer fra store kunder.
Etableringen blev markeret med en kæmpe åbningsmesse, hvor leverandøren inden havde reklameret for centret bl.a. via mange radiospots, ligesom der var sendt brev ud til over 10.000 håndværkere.
- Naturligvis er det en stor satsning for os, men vi er overbevist om, at centret bliver en kæmpe magnet. Det er samtidig en aggressiv satsning, hvor et mål naturligvis er at erobre markedsandele, siger John Jensen.
Afdelingschef John Jensen ses her ved den store betjeningsdisk før åbningen af centret.
Læs det nyeste om vinduer. Udgives i samarbejde med VinduesIndustrien
Markedsledende i afvandingsteknik
Læs november 2023 udgaven her
Læs september 2023 udgaven her
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Med appen Erhvervsparkering København kan man vælge en ledig erhvervsparkeringsplads og blive guidet dertil på sin telefon
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Skanderborg Kommune er blandt de hurtigste i landet til at ekspedere byggesager
Cx & tekniq har planer om at etablere afdeling i Aarhus og har foreløbig ansat ny fagspecialist