UgensErhverv.dk

Tro kopi af gamle vinduer

Moderne energimærkede træ-aluvinduer benyttes ved renoveringsprojekt i Københavns Havn.

28-05-2008

Bevaringsværdige huse kan beholde deres oprindelige udseende med moderne vinduer. Velfac 400 vinduer falder flot ind i den klassiske byggestil fra begyndelsen af sidste århundrede. Tvillingepakhusene i Københavns Havn er et godt eksempel på kombinationen af det klassiske udtryk og nutidens krav til byggerier




Ikke langt fra Langelinie, i den sydlige del af Frihavnen, ligger Pakhus D & E, som ejes af Københavns Havn og TK Development. Pakhusene blev oprindeligt bygget i 1919 og 1922 som lager for eksotiske krydderier fra fjerne lande, men har siden haft en omskiftelig tilværelse.

Især Pakhus D var hårdt medtaget efter en brand i tagetagen, og begge bygninger trængte til en totalrenovering. I dag fremstår de to pakhuse som dengang de blev bygget for knapt hundrede år siden.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men vinduerne er moderne energimærkede træ-aluvinduer. På trods af det oprindelige krav om koblede trævinduer, gav kommunen tilladelse til at sætte Velfac vinduer i pakhusene, fordi myndighederne var tilfredse med løsningen.

- Vi ser meget på helheden i byggeriet, ikke alene udseende, men også funktionalitet, indeklima mv. Som medejere af pakhusene spiller vedligeholdelse af bygningerne også en rolle - især fordi de ligger i et havneområde og er dermed mere udsat for vejrpåvirkning. Derfor var Velfac vinduerne det oplagte valg, fordi de er en tro kopi af de gamle vinduer og samtidig ser nymalede ud år efter år, fortæller Jens Krusaa fra TK Development.

Velfac 400 vinduer ligner traditionelle vinduer, som de så ud for 100 år siden. Det klassiske vinduesudtryk med palæsprosser gør dem særligt velegnede til renovering af gamle bygninger - og så er de vedligeholdelsesfri i kraft af den udvendige ramme af aluminium, der beskytter den indvendige trækarm mod vind og vejr.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften