UgensErhverv.dk

Skattefordel til pendlere

Regeringen lancerer sporskifte i den regionale udviklingspolitik med bl.a. skattefordel til pendlere og 60 mio. kr. til vækstsamarbejde.

28-05-2008

Regeringen lancerer sporskifte i den regionale udviklingspolitik med bl.a. skattefordel til pendlere og 60 mio. kr. til vækstsamarbejde.



Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har offentliggjort et sporskifte med regeringens regionale vækststrategi.

- Vi er klar til at tage udfordringerne op i udviklingen af landets såkaldte udkantsområder, siger Bendt Bendtsen. Vi sætter fokus på de geografiske områder, der er præget af svag erhvervsudvikling og faldende befolkningstal, så det også er attraktivt at arbejde og bo her.

Udviklingen skal vendes bl.a. med et øget befordringsfradrag til dem, der pendler over 100 km dagligt fra udkantsområderne. Målet er at gøre det mere attraktivt for personer, der arbejder i byerne, at bosætte sig i udkantsområderne og dermed sikre, at områderne får del i indkomstfremgangen i de større byer.

Det forhøjede befordringsfradrag omfatter 50 kommuner. Det bliver efter samme sats for kørsel over 100 km som for kørsel mellem 24 og 100 km. Det vil sige 1,60 kr. pr. km. Det er en fordobling i forhold til den nuværende takst.

Pendlerens årlige, øgede skattebesparelse vil eksempelvis med det nye oplæg være:

Ca. 5.600 kr. for en pendler, der arbejder i Aalborg og bor i Skagen.
En person, der bor i Nykøbing F og arbejder i København, vil spare ca. 8.400 kr. pr. år.
Pendleren, der bor på Sydlangeland og arbejder i Odense, vil spare ca. 3.400 kr. pr. år.
En bornholmer, der er ansat i København og pendler fra Klippeøen, sparer ca. 4.500 kr. pr. år.

Regeringen foreslår desuden, at der i udkantsområderne etableres regionale vækstsamarbejder, hvor både de regionale parter og relevante ministerier forpligter sig til at arbejde for, at områderne får del i væksten. Økonomi- og Erhvervsministeriet skal stå i spidsen for ministeriernes engagement.

- Regeringen sætter penge bag indsatsen i udkantsområderne, fortsætter Bendt Bendtsen. Økonomi- og Erhvervsministeriet målretter i alt 60 mio. kr. til udvikling og medfinansiering af nye regionale vækstinitiativer.

Et andet initiativ er samlet administration af Socialfonden og Regionalfonden i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det skal sikre et bedre samspil mellem den strukturfondsbaserede erhvervs- og beskæftigelsespolitik.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften