Mange på talerstolen

Danske Trælast havde rekordantal til sin generalforsamling i går på Radisson SAS Amager. Godt 250 aktionærer var mødt frem.

28-05-2008

Af Peter Odsgard

Danske Trælast havde rekordantal til sin generalforsamling i går på Radisson SAS Amager. Godt 250 aktionærer var mødt frem.

I 2002 var der kun tale om 40 - 50 aktionærer, og som formanden sagde, huskede han år, hvor der kun var 8 - 10 fremmødte.

Regnskabet og fremtidsforventningerne fik ros fra alle sider.

Men så var det også slut med de pæne ord. En aktionær en 70 - 75 årig mand, lille, sirligt klædt - som jeg opfattede navnet Flemming Krepke - undrede sig over, at man solgte en god veldrevet dansk virksomhed til udlandet. Han citerede Osvald Helmuth for visen om bonden, der stod fast på sine 20 tønder land... og sluttede, jeg står fast på mine 20 tønder land og sælger ikke.

Per Brix fra Brifa Maling, der foruden sin status som leverandør også er en positiv aktionær, roste resultatet, men ønskede ikke firmaet solgt. Han var begejstret over et kreativt samarbejde.

Codan modsatte sig forslaget om udbytte, da den skattemæssige gevinst for dem var større ved at få 5 kr. mere pr. aktie.

LD og ATP meddelte, at de ville undlade at stemme, da det skatteteknisk var ligegyldigt for dem. Så udbyttet blev droppet.

Selvfølgelig var talerstolen også platform for en enkelt aktionær i Bak Sørensen, der brugte sin taletid på at fortælle, at han om 20 minutter skulle være et andet sted, og det var meget vigtigere - og så fik vi en række gentagelser. Et eksempel på en stadig større gruppe aktionærer, der skifter arbejdslivet ud med ’et kald’ om at frelse de uvidende bestyrelser.

Aktionæren Steen Knudsen, der ejer godt 1% af aktierne i Danske Trælast, var også på talerstolen et par gange, som han plejer. Han ville ikke sælge til den pris, der var tilbudt, fordi han ikke kunne genkøbe aktier med det samme potentiale på Københavns Fondsbørs.

Før denne følelsesladede debat havde vi i øvrigt fået at vide, at de første tre måneder af 2003 var gået efter planen og målet for 2003 således fastholdt. Samlet for 2003 560 - 600 millioner.

Dagens overraskelse var en tydeligt ophidset Finn Sehested, der ankom fra Frankrig i bil. Finn Sehested stod i 17 år i spidsen for Danske Trælast. Har man som jeg kendt direktøren i 15 - 17 år, var der dømt afstand. Bemærkningerne før mødet faldt kontant, og gang var afløst af småløb.

Finn Sehested startede sit første af tre indlæg med at konstatere, at man som forhenværende skulle tænke sig godt om, før man kom tilbage for at tale ledelsen imod i et firma, man selv havde stået i spidsen for.

- Jeg var ikke med i 2002 på generalforsamlingen... sagt på den måde, det er ingen skam at blive væk, når man ikke er inviteret.

Så fulgte en række komplicerede spørgsmål til bestyrelsen omkring forløbet af forhandlingerne og de økonomiske samarbejdspartnere. Spørgsmål som ikke kunne besvares umiddelbart og nok også lå indenfor begrebet - fortroligt. Drilsk af en ’insider’, der har et kendskab over middel til virksomheden.

Han mente i øvrigt, at der lå skjulte værdier for en milliard - hovedsagelig i ejendomme. Et forhold som flere andre også fremhævede.

Finn Sehested ærgrede sig over, at den veldrevne forretning nu skulle sælges til CVC, som han skønnede ville slagte firmaet med frasalg og trække sig ud med en milliardgevinst.

Han mente også, at CVC var uden visioner og kunne på ingen måde tiltræde ideen med at sælge til 171 kr. pr. aktie. Senere uddybede han det over for mig og sagde, det er ikke prisen, der har betydning for mig - men det at sælge til en, der kan få væsentlige gevinster frem, som andre har skabt.

Finn Sehested har selv 1000 aktier.

Senere gik Otte Vang - tidligere Stürup og Co. - på talerstolen og sluttede sig fuldstændig til den tidligere direktørs linie.

Det var en god dag for aktionærdemokratiet - og det må undre, hvis der ikke kommer flere bydere. Men har de visioner. Optionsprogram/aktier til ledelsen, og indfrier de det nuværende optionsprogram til godt 20 millioner til ledelsen. De er jo vigtige at få med - det er dem, der har skabt resultaterne.

Codan bestemte fra første række i salen slagets gang. Klapsalverne indikerede, at de mange fremmødte ikke delte opfattelsen af, at 171 kr. pr. aktie er et godt bud.

Det var ikke et drama, der oprulledes, men aktive deltagere der kæmper for holdninger og økonomi i en fair kamp på ord. Kedeligt var det ikke, selv om det nok var sidste gang, der blev holdt generalforsamling i Danske Trælast som børsnoteret virksomhed - så var den ejerkredsen værdig, nu er det bare et spørgsmål om, hvem den nye ejer bliver, og hvad kursen ender på.