UgensErhverv.dk

Funktionelt design

Efter at køkkenet længe har stået øverst på ønskesedlen, er turen kommet til det oversete badeværelse.

28-05-2008

Efter at køkkenet længe har stået øverst på ønskesedlen, er turen kommet til det oversete badeværelse.



Af journalist Jørgen Hansen

Med en ny strategi sætter et firma fokus på innovation og produktudvikling af smukt og funktionelt design til baderummet til fornuftige priser.

- Løbende introduktion af nye serier bliver omdrejningspunktet for vor målsætning om at blive det bedst kendte brand på det nordeuropæiske marked, fortæller Jette Bergmann, daglig leder af SaniScan, et datterselskab i Pressalit.

Hun vil forsøge at bringe godt, skandinavisk design ind i de europæiske baderum. Det skal være et rart sted at opholde sig – en oase i hverdagen.

- Vi ved jo i branchen, at det har været køkkenet, som i meget lang tid har stået øverst på ønskesedlen. Milliarder investeres i samtalekøkkener, hvor hele familien lever livet. Jeg føler mig overbevist om, at turen nu er kommet til det oversete badeværelse, og at det vil kunne mærkes på handlen rundt om i byggemarkeder og tømmerhandler.

Hun har kigget i krystalkuglen og forudser baderum så store som dagligstuer med spabade, saunaer og workout-maskiner, alt sammen omgivet af smukke ting.

- Det er måske nok en udvikling, der vil tage lidt tid. Mange har i en periode følt sig lidt usikre på fremtiden, og på det professionelle marked er der da afmatning, hvorimod den enkelte i højere grad giver sig i kast med mindre eller større projekter i badeværelset.

- Eksempelvis et toiletsæde skal jo under alle omstændigheder ind imellem udskiftes, men generelt er der en tendens til, at nordeuropæerne gerne vil omgive sig med noget endnu mere lækkert, når de opholder sig i badeværelser, og derfor foretager udskiftninger, fortæller Jette Bergmann.

Hun mener, at forbrugerne i byggemarkedet/tømmerhandlen skal kunne købe produkter, så de har mulighed for at sætte deres personlige præg på baderummet. Og så skal det være til fornuftige priser, så der er råd til at skifte stilen igen, når trenden skifter.

Bløde brugsting

Firmaet har allieret sig med designerne Hans Thyge Raunkjær og Karen Kjærgaard fra RKDO. Målet har været at udvikle nye badeværelsesserier med spejle, håndklædestænger, kroge, sæbedispensere m.v. Desuden introduceres som noget helt nyt bløde brugsting som vaser og lyseholdere i baderummet.

- Bag hvert eneste produkt ligger der en tanke om udseende, form og funktionalitet. For eksempel fremstilles de ting, man rør meget ved som glas og sæbedispensere, i et hygiejnisk materiale, nemlig netop glas.

Den såkaldte Matrix-kollektion produceres i to serier – en glaskollektion til det minimalistiske og en teaktræskollektion til det maritime og klassiske. Begge serier kan frit kombineres. Desuden er der udviklet en serie i rustfri stål.

- Ambitionen er at skabe enkle og elegante elementer, hvor funktionaliteten er i top og fleksibiliteten en selvfølge. Derfor appelleres lige så meget til den 20-årige, som indretter sit første hjem, som til storfamilien, der investerer i store badelandskaber og flere baderum.

Kombinationer

I glaskollektionen fremstår hylder og skåle i rå glas, der bæres af en blok – en matrix - i blank eller mat krom. Det er en komplet serie af traditionelt badeværelsesudstyr som sæbeskåle, hylder, spejle, håndklædekroge, toiletbørster og toiletrulleholdere. Hertil kommer altså bl.a. vaser og lyseholdere.

Glaskollektionen erobrer ikke rummet, men kan sagtens stå alene med sit markante udtryk. Det er design, som giver råd til at skifte stilen.

Trækollektionen bygger på de samme grundtanker som glaskollektionen, hvor hylder og skåle atter bæres af en blok i blank eller mat krom. Træelementerne kan kombineres med tilbehør fra glaskollektionen, hvorved man opnår sin helt egen stil.

- I produktudviklingen arbejdes med at gennemtænke design og funktionalitet. Netop for at gøre tilbehøret mere holdbart og lettere at vedligeholde bliver overfladen oliebehandlet, oplyser Jette Bergmann, som tilføjer, at trækollektionen fremstilles af teaktræ fra bæredygtigt skovbrug og i en god forarbejdning.




Bag hvert eneste produkt ligger der en tanke om udseende, form og funktionalitet.



I glaskollektionen fremstår hylder og skåle i rå glas, der bæres af en blok - en matrix, i blank eller mat krom.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften