Fra august fejres det i Danmark med events hos de lokale forhandlere rundt om i landet.
13-08-2004
Siden Milwaukee blev etableret i 1924 har det været virksomhedens mål at skabe det bedste Heavy Duty elværktøj til professionelle brugere. Det betyder, at virksomheden aldrig går på kompromis med kvalitet, stabilitet og holdbarhed. Og for at løse brugernes specifikke behov, udfører Milwaukee omfattende og grundige brugerundersøgelser, laboratorietest og praktiske test af sine produkter. Dette stærke fokus betyder, at Milwaukee i dag kan glæde sig over at være et af de stærkeste brands i verden inden for elværktøj.
I 2002 blev de danske håndværkere og entreprenører præsenteret for Milwaukee – og på få år har Milwaukee opnået en stærk position på markedet.
”Milwaukee bruger mange kræfter på at opfylde håndværkernes helt specielle behov. Det er helt klart en årsag til, at dette værktøjsmærke har fået en så flot modtagelse på det danske marked. Samtidig gør Milwaukee også meget ud af, at deres værktøj er så behageligt som muligt at arbejde med. Og det betyder utroligt meget, når man arbejder med værktøjet i flere timer i løbet af en dag”, siger den danske salgschef Hans Ove Skælbæk.
Fra august vil Milwaukee forhandlere landet over fejre Milwaukee’s 80 år med et antal lokale events. Her kan håndværkere, entreprenører og andre interesserede blandt andet få mulighed for at afprøve de nyeste produkter. På www.milwaukeetool.dk vil det fremgå, hvor og hvornår de lokale events vil finde sted.
Et kendetegn ved Milwaukee er den røde farve. Milwaukee elværktøj har en omfattende produktlinie, som dækker over 500 forskellige slags værktøjsmodeller. Det drejer sig eksempelvis om en lang række batteridrevne modeller, bore- og skruemaskiner, alle typer save, vinkelskruetrækkere og mange andre specialdesignede maskiner. Dertil fremstiller og markedsfører Milwaukee over 3.500 artikler inden for tilbehør og systemtilbehør. Målgrupperne er industri, murere, entreprenører, nedrivningsspecialister, betonarbejdere, blikkenslagere, elektrikere, tømrere, snedkere og andre professionelle brugere, der forlanger og forventer professionelt konstrueret værktøj. Senest har redningstjenesten vist stor interesse for Milwaukee’s AKKU-serie til bl.a. frigørelse af personer ved bilulykker, men også ved sammenstyrtede bygninger, hvor den nye 10 kg hammer har vist sig særdeles anvendelig.
For yderligere information:
Kontakt salgschef Hans Ove Skælbæk på telefon 23 93 55 62.
Historik
A. F. Siebert stiftede Milwaukee i 1924 i Milwaukee, Wisconsin. Årsagen til, at Milwaukee blev etableret var ”Hole-Shooter” – den første letvægts transportable boremaskine, der kunne anvendes med én hånd. Virksomheden fastholdt herefter sit renommé som innovativ designer med den unikke retvinklede boremaskine i 1949, den første bærbare elektriske nedstryger, Sawzall® saven fra 1951, og i 1970 Hole-Hawg® boremaskinen med det høje vridningsmoment. Dette udsnit af produkter er i dag standardværktøj for entreprenører.
Milwaukee har i dag hovedkontor i Brookfield, Wisconsin. Her foregår forskning og produktudvikling, støtte til produktionen samt markedsføring, salg og styring af informationssystemer. Milwaukees produktion foregår på moderne produktionsfaciliteter i både Amerika, Europa og i Mexico. Milwaukee har flere end 2.000 ansatte til at servicere sine kunder rundt om i verden. Milwaukee elværktøj sælges fortrinsvis gennem distributører og specialleverandører.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Online leasing af varebiler med ét klik.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Læs marts 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Esbjerg Kommune har godkendt Bramming Boligforenings nye boligbyggeri på Hjørnegrunden i Nørregade. Godkendelsen betyder, at projektet nu kan realiseres, og første spadestik til de almene boliger forventes taget i november
Erhvervsakademi Aarhus, Kaospilot og Arkitektskolen Aarhus lancerer en ny diplomuddannelse i arkitekturledelse. Første hold starter den 16. november, og tilmeldingen er netop åbnet
To personer er tiltalt for sammenlagt 12 forhold af mandatsvig, forsøg på mandatsvig og dokumentfalsk