UgensErhverv.dk

Samarbejde sikrer lavere priser

Svar på lederen »Opgøret med trælasten«, Erhvervsbladet 12. august 2004.

13-08-2004

Effektive trælast- og byggemarkedskæder sikrer forbrugerne de bedste produkter til de bedste priser. Det sker blandt andet ved, at kæderne forhandler sig frem til de bedst mulige aftaler med leverandørerne af byggematerialer og værktøj.

I en leder (»Opgøret med trælasten«, Erhvervsbladet 12. august), synes chefredaktør Carsten Steno at mene, at kæderne har været FOR gode til at presse leverandørerne.

Det er unægtelig et spændende synspunkt. For hvis kæderne kan holde priserne nede, kommer det både forbrugere og professionelle til gode.

Chefredaktøren skriver da også selv, at de større og mere slagkraftige kæder HAR ført til faldende priser for forbrugerne. Det må kynisk set være trælast- og byggemarkedskædernes opgave at presse leverandørerne mest muligt. Lige som gør-det-selv-manden eller håndværkeren blot går hen i trælast X, hvis byggemarked Y er for dyr. At hvert led i værdikæden presser det forrige er vel en af forudsætningerne for konkurrenceevne og velfærd.

Carsten Steno har ganske ret i, at indkøbsforeningerne er blevet større. Det er en simpel nødvendighed, hvis vi skal matche producenterne, som ofte er kolossale, internationale aktører. Faktisk er vi nogen gange for små i dét spil.

Tilsvarende foreslår chefredaktøren leverandørerne at samarbejde og fusionere. Det er en glimrende ide, hvis det medfører øget produktivitet, konkurrencedygtighed og innovationsevne. For der er ingen tvivl om, at leverandørerne bør bekymre sig om andet end bare trælast- og byggemarkedskæderne – nemlig konkurrencen fra især Østeuropa og Asien, som vil blive stedse stærkere i de nærmeste år. Nogle af leverandørerne – med streg under nogle – synes at være frosset lidt fast i tiden. De vil have gavn af at blive udfordret lidt og rystet lidt.

Carsten Stenos småbillige opfordring til at lade Konkurrencestyrelsen undersøge branchen, bærer ikke megen tyngde. Styrelsen HAR kigget på branchen uden at løfte mange øjenbryn. Og i denne sag er der næppe nogen tvivl om, at Konkurrencestyrelsen bifalder vores ønske om at tilbyde bedre produkter til bedre priser.

Af Palle Thomsen, Adm. direktør Trælasthandlerunionen - TUN.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster