UgensErhverv.dk

Kickstart til byggeri af lejeboliger

Første pulje fra regeringens pulje til privat udlejningsbyggeri til projekter i Aalborg, København, Hillerød og Randers.

28-05-2008

Første pulje fra regeringens pulje til privat udlejningsbyggeri til projekter i Aalborg, København, Hillerød og Randers.



Regeringens boligpakke er mødt med betydelig interesse. Erhvervs- og Boligstyrelsen har netop uddelt halvdelen af regeringens årlige pulje på 1 mia. kr. til fremme af privat udlejningsbyggeri blandt over 200 projekter.

I denne omgang har fire projekter fået andel i puljen. Det drejer sig om:

M O Development ApS der vil bygge 160 lejligheder i Aalborg.

Marselis Finans A/S med 129 lejligheder i København.

Ejendomsselskabet Sophienborg ApS der bygger 168 lejligheder i Hillerød.

Dansk Byg ApS med 42 lejligheder i Randers
.
Støtten gives til bygherren som skattemæssigt fradrag for byggeriets anskaffelsessum.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen udtaler:

- Det er utrolig vigtigt, at der bygges flere private lejeboliger i Danmark. Som udgangspunkt var det ventet, at puljen ville give 700 boliger om året. I stedet giver alene første halvdel af dette års pulje anledning til knapt 500 nye boliger. Det årlige antal boliger vil i denne sammenhæng formentlig dermed komme helt op på omkring 1000 - eller omkring 5.000 nye udlejningsboliger i løbet af de næste fem år.

- Samtidig er det billigere for det offentlige, at der bygges private udlejningslejligheder frem for almene boliger. Skatteværdien af fradraget for det private udlejningsbyggeri vil være 30 pct., hvis bygherrerne er selskaber, der er selskabsskattepligtige, og 15 pct. hvis der er tale om pensionskasser og livsforsikringsselskaber. Til sammenligning udgør støtten til almene boliger omkring 38 pct. af anskaffelsessummen.

- Den store interesse for puljen til fremme af privat udlejningsbyggeri understreger boligpakkens succes og berettigelse. Det er tegn på, at boligpakken rammer, hvor der er et behov. Samtidig er puljen jo ikke en engangsforeteelse men et led i regeringens langstrakte strategi for at skabe flere valgmuligheder på boligmarkedet.

Der er afsat 1 mia. kr. om året de næste fem år til støtte af privat udlejningsbyggeri. Anden halvdel af årets pulje udmeldes i september 2003.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften