UgensErhverv.dk

Ydervægge i top på klagehitlisten

Byggeriets Ankenævn modtog for første gang færre klager i 2002

28-05-2008

Byggeriets Ankenævn modtog for første gang færre klager i 2002.


Det er hyppigst fejl og mangler i forbindelse med tunge ydervægge, tage og vinduer, der bliver klaget over. De indtager således de tre topposter blandt klagerne til Byggeriets Ankenævn, og kun syv procent af alle klagerne får ikke medhold i nævnet.
Desuden er der også problemer med yderdøre, viser nævnets årsstatistik for 2002.

Når det gælder tunge ydervægge, opstår problemerne i murstensvægge, hvor der er mangler primært ved fuger og overfladebehandling.

Ved tagdækning viser problemerne sig i forbindelse med oplægning og utæthed. Hertil kommer fortsat problemer med undertagene, som Dansk Byggeri flere gange har haft fokus på.

Desuden er der registreret en del sager, hvor der har været fejl og mangler i forbindelse med maling af eternittage.

På området vinduer og yderdøre viser problemerne sig som dårlig montage og utæthed. To tredjedele af de registrerede problemer vedrører trævinduer.
Generelt falder antallet af klager til Byggeriets Ankenævn, og samtidig er sagsbehandlingstiden faldet fra godt syv måneder til godt seks måneder.

Statistikken viser ligeledes, at klagerne fortsat kun udgør en meget lille del af det samlede private marked for byggeri og vedligeholdelse, som årligt omsætter for omkring 50 mia. kr.

Bedre aftaler
I 2002 modtog ankenævnet 12% færre klager end året før, og Dansk Byggeri og Forbrugerrådet er enige om, at årsagen til dels skal findes i en lidt mindre voldsom aktivitet i branchen, men begge organisationer understreger, at også de forbedrede muligheder for at indgå formaliserede aftaler mellem forbruger og udbyder har stor betydning.

-Vi lavede sidste år et sæt vejledninger sammen med Dansk Byggeri, som betyder, at det nu er væsentligt lettere for forbrugerne at indgå klageaftaler med håndværkerne. Vi er overbevist om, at det er den vejledning, der afspejles i det faldende antal klager. Vejledningen betyder, at både virksomhed og forbruger i stigende grad får sine forventninger afstemt, siger Anders Hjorth Jensen fra Forbrugerrådet.

Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, mener, det er godt for hele branchen, at byggeriet sammen med Forbrugerrådet har et ankenævn, hvor forbrugerne kan få klaret de tvister, der nu en gang findes.

- Samtidig hæfter jeg mig ved, at 30% af de indkomne sager er fra virksomheder, som står udenfor og ikke betaler til ordningen, siger Michael H. Nielsen og tilføjer, at regeringens udspil om private, godkendte ankenævn vil løse en del af problemet, fordi de virksomheder, der ikke er med i ordningen, skal tvinges til at betale sagsomkostninger.

Desuden får Forbrugerrådet fremover en sum penge til at retsforfølge de uorganiserede virksomheder, der ikke følger ankenævnets afgørelse.

Første fald
I 2002 var der i alt 795 klager mod 896 året før, hvilket som nævnt var et fald på 12%, og det er faktisk første gang, der er registreret et fald.

Det første år, 1996, var der 195 klager, hvilket steg til 335. Herefter var der 445 klager i 1998, 712 i 1999, 805 i 2000 for så hidtil at toppe med 896 i 2001.

jhan

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Grebet strammes om de brodne kar med social dumping

Grebet strammes om de brodne kar med social dumping

Bred politisk aftale mellem regeringen, DanmarksDemokraterne, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om at bekæmpe social dumping

Konkurser i byggeriet (Uge 21/2024 - 2)

Konkurser i byggeriet (Uge 21/2024 - 2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Lidt har også ret - men det vigtigste mangler

Lidt har også ret - men det vigtigste mangler

Gevinsterne ved social dumping har været så store, at de lyssky entreprenører har ifølge BAT været ligeglade

Erhvervsministeren agerer med skyklapper på

Erhvervsministeren agerer med skyklapper på

SMVdanmarks administrerende direktør er stærkt utilfreds med, at erhvervsministeren bagatelliserer, at store virksomheder ’tvinger’ eksempelvis håndværkerfirmaer til at acceptere meget lange betalingsfrister