For kun få år siden var den rene stålhal sjælden i Danmark, men i dag bygges der mange af dem.
28-05-2008
For kun få år siden var den rene stålhal sjælden i Danmark, men i dag bygges der mange af dem
Den gennemførte stålhal med tag, spær og åse var for blot få år siden en sjældenhed i Danmark, men vinder i denne tid hastigt frem.
- Tendensen bekræftes både af vore egne tal fra produktionen og af byggefirmaer i hele landet. I Sverige og Tyskland har man længe i stigende grad bygget haller helt i stål, og funktionen vinder nu over traditionen også i Danmark. I flere funktioner har den rene stålhal således klare fordele, der ændrer vaner og traditioner i valget af byggematerialer, siger produktchef Leif Nonbo, Corus ByggeSystemer, det tidligere Inter Profiles.
Direktør Mogens Laustsen, Dansk Halbyggeri, bekræfter, at udviklingen nu er kommet til Danmark.
- De rene stålhaller er klart en kraftig tendens, vi mærker, men fortsat bliver der bygget færre, end man med fordel kan bygge. De danske byggetraditioner er vanskelige at ændre, og især bygningshåndværkerne er skeptiske overfor det nye. Tilvænningen tager tid, fortæller Mogens Laustsen.
Blandt fordelene ved det rene ståltag er, at pladerne er vedligeholdelsesfri, idet de ikke danner grobund for alger og mos og faktisk er selvrensende. Stålåsene har større styrke end træ. De har således styrke nok til seks meters spærafstand og større afstand mellem åsene.
- Sikkerheden i ståltaget er også bedre, idet et ståltag kan anvendes uden et trædesikkert net, oplyser Leif Nonbo.
Han fremhæver desuden, at byggeperioden er kort for en stålhal, og hallen har bedre pladsudnyttelse som følge af den større afstand mellem spærene. Spærafstanden muliggør samtidig seks meter brede facadeporte, hvilket er et stort plus for funktionaliteten i mange haller.
Industrien så fordelene i de rene stålhaller først.
- Bygherrerådgiverne tænker mere funktionelt og mindre traditionelt, men nu har landbruget også fået øje på fordelene både i staldbyggeriet og i haller, hvor der ønskes en bred facadeport.
Også byggeindustrien forstærker udviklingen og forenkler byggeriet. Med et seks meters modulsystem og spærbredder fra 12 til 15 m leverer Corus ByggeSystemer sammen med A-L stål i dag et standard halsystem som færdigt byggesæt med plader til facader og tage i fixmål.
-jhan

I dag er det muligt at få leveret et standard halsystem som færdigt byggesæt.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Fra Typehus til Drømme Villa
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften