UgensErhverv.dk

Håndværkets værdier i centrum

Bjørn Nørgaards ’slange’ på Bispebjerg Bakke ligner en skulptur, men er et hus.

28-05-2008

Bjørn Nørgaards ’slange’ på Bispebjerg Bakke ligner en skulptur, men er et hus.



Af Tove Malzer

På Bispebjerg Bakke i det københavnske ydre Østerbro vil et helt bemærkelsesværdigt nyt byggeri med 135 boliger til privat udlejning komme til verden. De første skitser til det godt 15.000 m2 store byggeri blev udført af professor og billedhugger Bjørn Nørgaard, og siden tog arkitektfirmaet Boldsen & Holm over. Resultatet er visuelt blevet en integration mellem kunst og arkitektur - byggeriet ligner en skulptur, men det er et hus. Og projektets overordnede ambition er at integrere arkitektur, håndværk, kunst og teknologi.

Bygherrer er Håndværkerforeningens Fond og Foreningen RealDanmark, og Håndværkerforeningen har sin egen dagsorden i forbindelse med byggeriet: Det skal dokumentere håndværkets værdier, holdbarhed, reparerbarhed, driftsøkonomi og kvalitet.
Bjørn Nørgaard og arkitekt Jesper Holm siger om byggeriet:

’Vi har ønsket at udforme huset sådan, at det kun kan bygges af dygtige håndværkere, at huset i sin helhed og enkelte detalje netop bygger på den erfaring, kunnen og fleksibilitet, der er håndværkets særkende og de traditionelle materialers styrke. Vi vil med dette hus dokumentere, at byggeri udført som håndværksmæssigt kvalitetsarbejde med naturmaterialer og traditionelle teknikker over en længere periode prismæssigt er konkurrencedygtigt med det industrialiserede byggeri.’

Bølgende tagflader

Bebyggelsesplanen på den tidligere gartnerigrund er udformet med to skulpturelt formede huse, der har slyngende bygningskroppe i nord-sydlig retning med bølgende tagflader i skiftende retninger. Der er høje portåbninger, hvor bygningskroppene skifter retning – kun bundet sammen af de sammenhængende tagflader.

Bebyggelsen er i tre og fire etager med den højeste del skiftevis mod øst og vest. Stueetagen ligger i terrænniveau.

Mod nord understreges det stigende terræn ved, at den længste af bygningskroppene slutter med en tårnopbygning i otte etager.

Imellem bygningerne er placeret et mindre forsamlingshus. To af de eksisterende bygninger på gartnerigrunden bevares til fællesfunktioner.

Facaderne får røde teglsten mod vest og gule mod øst. Det bølgende tags beklædning, tagrende, nedløbsrør osv. bliver af zink eller kobber – vinduerne af træ og aluminium.

Installationskerne

Boligerne er fordelt på seks lejlighedstyper med varierende størrelser fra 87 m2 til 139 m2 plus en enkelt på 200 m2. Lejlighederne i de to nederste etager er indrettet i ét plan, mens de overliggende boliger har dobbelt højde med en indskudt etage. Alle lejligheder har franske altaner og desuden enten en altan eller en terrasse.

Boligerne er udformet med en åben og fleksibel grundplan i bløde kurver. En centralt placeret installationskerne – med toilet, bad og fremføring af installationer – er det eneste faste element i boligen. Der kan suppleres med skillevægge og en mere traditionel rumopdeling i den enkelte bolig.



Det bølgende tag bevirker, at der varieres mellem tre og fire etager i ’slangen’. Den højeste del er skiftevis mod øst og vest.



Bebyggelsen ender med en skulpturel, otte etager høj, tårnagtig udformning på grundens højeste sted mod nord.



Grundens karakter og beliggenhed har bestemt hovedgrebet: Den udfoldede karré, en række huskroppe afbrudt af porte.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften