De forbedrede muligheder for at indgå formaliserede aftaler mellem forbruger og udbyder stærkt medvirkende til faldet i antallet af klager til Byggeriets Ankenævn.
28-05-2008
De forbedrede muligheder for at indgå formaliserede aftaler mellem forbruger og udbyder stærkt medvirkende til faldet i antallet af klager til Byggeriets Ankenævn.
Antallet af klager til Byggeriets Ankenævn falder. Det viser den årsstatistik for 2002, som ankenævnet offentliggjorde tirsdag. I samme tidsrum er sagsbehandlingstiden faldet fra godt syv måneder til godt seks måneder.
Statistikken viser også, at klagerne fortsat kun udgør en meget lille del af det samlede private marked for byggeri og vedligeholdelse, som årligt omsætter for ca. 50 mia. kroner.
I 2002 modtog Byggeriets Ankenævn 12 pct. færre klager end året før, og byggeriet og Forbrugerrådet er enige om, at årsagen bl.a. skal findes i en lidt mindre voldsom aktivitet i branchen, men begge organisationer understreger, at også de forbedrede muligheder for at indgå formaliserede aftaler mellem forbruger og udbyder har stor betydning.
- Vi lavede sidste år et sæt vejledninger sammen med Dansk Byggeri, som betyder, at det nu er væsentligt lettere for forbrugerne at indgå klare aftaler med håndværkerne, og vi er overbeviste om, at det er den vejledning, der afspejles i det faldende antal klager. Vejledningen betyder, at både virksomhed og forbruger i stigende grad får sine forventninger afstemt, siger Anders Hjorth Jensen fra Forbrugerrådet.
Statistikken afslører også, på hvilke områder det især går galt. Det er ydervægge, tage og vinduer, der tager de tre topposter blandt klagerne, og kun 7 pct. af alle klagere får ikke medhold i Byggeriets Ankenævn.
- Det er godt for hele branchen, at vi sammen med Forbrugerrådet har et ankenævn, hvor forbrugerne kan få klaret de tvister, der nu en gang er, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
- Når det er sagt, hæfter jeg mig ved, at 30 pct. af de indkomne sager er fra virksomheder, der står udenfor og ikke betaler til ordningen.
Michael H. Nielsen tilføjer, at regeringens nye udspil om private, godkendte ankenævn vil løse en del af problemet, fordi de virksomheder, der ikke er med i ordningen, skal tvinges til at betale sagsomkostninger.
Desuden får Forbrugerrådet en sum penge til at retsforfølge de uorganiserede virksomheder, der ikke følger ankenævnets afgørelse.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Vinduer, døre, trapper og kviste
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Læs marts 2026 udgaven her
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften