UgensErhverv.dk

Krav om besked efter tag-kollaps

Konstruktørforeningen vil have Erhvervs- og Boligstyrelsen til at fremskynde opklaringen af årsagerne til tag-kollapset på Ballerup Arena.

28-05-2008

Konstruktørforeningen vil have Erhvervs- og Boligstyrelsen til at fremskynde opklaringen af årsagerne til tag-kollapset på Ballerup Arena.


Konstruktørforeningen - bygningskonstruktørernes faglige organisation, vil have Erhvervs- og Boligstyrelsen til at fremskynde opklaringen af årsagerne til tag-kollapset på Ballerup Arena, da det bør være i myndighedernes klare interesse at opklare årsagerne til en ulykke, som kunne have kostet menneskeliv.

- Havde hallen været fyldt, da ulykken skete, kunne man godt forestille sig en større politisk interesse for sagen, mener faglig sekretær Jacob Ravn Thomsen, Konstruktørforeningen.

Han siger det på baggrund af, en kontorchef i Erhvervs- og Boligstyrelsen tidligere har udtalt, at styrelsen ikke vil nedsætte en kommission til at kigge på tag-kollapset, da ´det ikke er en myndighedsopgave at lave opklaringsarbejdet´.

- Det bør eksempelvis være i samfundets og dermed Erhvervs- og Boligstyrelsens interesse at få undersøgt, om fejlen skyldes fejl i samarbejdet - eller ansvarsforholdet, mellem rådgivere, producenter og entreprenører.

- Måske var dette anledningen til at få kigget på de problemer, som ligger i, at rådgivere - arkitekt- og ingeniørfirmaer, overlader beregnings- og projekteringsarbejdet til entreprenører og producenter, som forventer, at ordregiverens statiker kontrollerer og koordinerer, spørger Konstruktørforeningen.

- Er der fejl i de normer og tekniske forskrifter, som man har beregnet og bygget efter?

- Kan limtræ overhovedet bruges i forbindelse med konstruktioner af denne type, og i så fald, hvad betyder det for lignende byggerier andre steder? Hertil følger, at alle vel har en interesse i at få afgjort, om man kan bevæge sig ind i lignende bygninger uden risiko.

- De involverede parter burde også have krav på en hurtig undersøgelse: Ikke så meget for at få placeret ansvaret, men især for at få frikendt de uskyldige.

- Konstruktørforeningen mener således, at en ansvarlig minister burde gøre alt, hvad der står i hans magt for at få fremskyndet arbejdet med at udrede årsagerne til ulykken, af uvildige parter - og i fuld offentlighed, mener Konstruktørforeningen.



Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften