Byplanlægning bør afspejle den form for byliv, der praktiseres af flere og flere byboere, mener seniorforsker.
28-05-2008
Byplanlægning bør afspejle den form for byliv, der praktiseres af flereog flere byboere, mener seniorforsker.
Megen byplanlægning tager i dag udgangspunkt i nogle forældede forestillinger om, at alle byboere ønsker nære fællesskaber, og at det blandt andet er derfor, de bor i byen. Byplanlægningen burde i højere grad afspejle den form for byliv, der rent faktisk praktiseres af flere og flere byboere, hvor det er nydelse og oplevelse, der er på dagsordenen.
Det mener seniorforsker John Pløger fra By og Byg.
Hans pointe er, at byplanlægningen tager for lidt hensyn til forskelligheden i den måde byboere lever og bruger byen på. Han efterlyser en planlægning, der i højere grad medtænker individers livsverden, som blandt andet er grundlagt i drømme, behov og identitetssøgen. Det er nemlig her, man finder folks baggrund for valg af bolig og boligområde.
John Pløger mener ikke, at den danske by- og boligplanlægning i tilstrækkelig grad afspejler en stor gruppe af byborgeres identifikation med bylivet og deres krav til bomiljøet. De som vil bylivet er ofte singler, studerende, modne par uden børn og karriere-og livsstilsorienterede individer. Og de bruger byen på en helt anden måde end ud fra det fællesskabs- og nærmiljøideal, der ligger til grund for den herskende by- og boligplanlægning.
Denne byborgers forventninger til bomiljø og bydel er blandt andet individuelle kvalitetsboliger, kultur, nydelse, uformelle mødesteder, svage sociale bånd og retten til ikke at deltage i nærmiljøet - muligheden for at leve anonymt med en mangfoldighed af oplevelsesmuligheder.
Det er især forstæderne, der ikke er planlagt for sådan et byliv.
John Pløger opstiller en model for en ny måde at tænke fremtidens by- og boligplanlægning på, der tager udgangspunkt i tre grundlæggende livsformer i bylivet:
Det rutinemæssige hverdagsliv, hvor det er børn, familie og organiserede fritidsinteresser, der prioriteres.
Det nærmiljøforpligtende hverdagsliv, hvor det er engagementet i foreningsarbejde, fælles aktiviteter, naboskab og lokalpolitisk arbejde, der foretrækkes.
Det nydelses- og oplevelsesorienterede byliv, hvor det som nævnt er individualitet, oplevelser, nydelse, kultur og æstetik, der er i centrum.
John Pløgers synspunkter er sammenfattet i essayet ”Den fragmentariske by og det ”gode byliv”. Udfordringer til fremtidens by og boligplanlægning”.
Læs november 2023 udgaven her
Markedsledende i afvandingsteknik
Læs september 2023 udgaven her
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Læs det nyeste om vinduer. Udgives i samarbejde med VinduesIndustrien
Står det til 3F, skal det være nemmere for myndighederne at gennemføre entreprenørsop på byggepladserne
Det vigtigste skridt mod en grønnere byggebranche bliver at bygge meget færre nye kvadratmeter, fremhæver danske forskere
Danskerne betalte sidste år i gennemsnit mere end 20.000 kroner for meget til staten i skatter og afgifter. Der har i alt i perioden 2010-2024 været et fejlskøn på 832 milliarder kroner ekstra til statskassen
Dertil kommer 6199 ton asbestholdig jord. Intet reelt overblik omkring den endelige regning