UgensErhverv.dk

Holder undertaget vand

I Byggeriets Arbejdsgivere, BYG, presser man fortsat på for at få producenterne til at dokumentere byggematerialernes egenskaber.

28-05-2008

I Byggeriets Arbejdsgivere, BYG, presser man fortsat på for at få producenterne til at dokumentere byggematerialernes egenskaber.


Igen i år har BYG undersøgt det danske undertagsmarked. BYG ønsker nu samarbejde med forskellige interessenter for at styrke deklarationen af byggematerialer og skabe mulighed for, at andre materialer end undertagsprodukter kan få deres dokumentation gransket.

På det danske marked findes der omkring 50 forskellige undertagsprodukter. Heraf har de 35 indvilliget i at lade BYG gennemgå, hvorvidt deres produkt lever op til de egenskaber, som de ifølge produktdokumentationen lover.

Undersøgelsen gennemføres på fjerde år og har medført, at producenterne er blevet mere påpasselige.

- Allerede sidste år kunne det konstateres, at undertagsmarkedet bevægede sig i den rigtige retning, siger undersøgelsens projektansvarlige, chefkonsulent Niels Strange, BYG. Der er således blevet bedre overensstemmelse mellem dokumentation og materialernes faktiske egenskaber. Af de 35 undersøgte produkter er der dog fortsat hele 18 produkter, som ikke kan eller vil levere tilstrækkelig dokumentation for deres lødighed.

Kritik

BYG har selv taget initiativ til undersøgelsen - og har også modtaget kritik herfor fra producentside.

- Men vi har opnået, at undertagsmarkedet er blevet mere selvregulerende og gennemskueligt til glæde for de forbrugere, der til daglig bor under tagene og for de udførende virksomheder, som vælger at anvende de forskellige produkter, understreger Niels Strange.

Samarbejde

BYG, som den 1. januar bliver til Dansk Byggeri, ser dog gerne undersøgelserne fortsat i samarbejde med andre interessenter på byggeriets område.

- Vi må konstatere, at der skal flere samarbejdspartnere på banen, hvis succesen skal følges op med undersøgelser af andre produktområder. Det vil være en uoverkommelig opgave for BYG at løfte denne opgave alene, og vi ser derfor gerne, at myndigheder, store bygherrer og byggematerielindustrien går ind i dette arbejde fremover, siger direktør Michael H. Nielsen og peger på, at en bredere deltagerkreds vil styrke hele deklarationen af byggematerialer og i sidste ende give bedre byggeri.



Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften