UgensErhverv.dk

Loftet med indbygget lyd

Loftsflade giver en optimal lydabsorption og reduceret efterklangstid.

28-05-2008

Hele loftsfladen giver med nyudviklet loft- og vægbeklædning, hvor flade højtalerpaneler er skjult, en optimal lydabsorption og reduceret efterklangstid.

Af journalist Jørgen Hansen

Loft- eller vægmonterede højtalerkabinetter har i mange år været det gængse. Nu er det muligt at få et harmonisk og roligt interiør, hvor højtalerne er usynlige, og hvor det komplette lydloft udover at være lydkilde samtidig absorberer efterklange.

Et af hovedprodukterne for A/S L. Hammerich & Co., der producerer og forhandler byggematerialer, er Troldtekt akustikplader, som i stort omfang anvendes til loftsbeklædning i alle typer byggeri. Det er en akustikplade, som gennem de seneste år er udviklet til multifunktionelle loftssystemer, hvor arkitektur, akustik, ventilation og belysning forenes og integreres i loftsfladen.

- Med udgangspunkt i, at selv de bedste højtaleranlæg kan have vanskeligt ved at klare opgaven i lokaler, hvor akustikken er dårlig, og hvor efterklangstiden er lang, satte vi os for at nyudvikle et højtalerloft, hvor flade højtalerpaneler er skjult i loftsfladen, fortæller direktør Peter A. Poulsen, L. Hammerich & Co.

- Oprindelig tænkte vi egentlig mest på lufthavnsterminaler, banegårde, auditorier, idrætshaller m.m., hvor meddelelser og speak ofte kan have svært ved at trænge tydeligt igennem. Men kvaliteten har faktisk overrasket os selv, så udover disse steder er systemet også særdeles velegnet til private hjem, kontorer, skolelokaler m.v.

- Højtalerpanelerne kan serie- eller parallelforbindes og kan løse opgaverne i alle lokalestørrelser. Vi har lavet pakkeløsninger, som via trælaster og byggemarkeder kan sælges til GDS’ere. Er der tale om auditorier, konferencelokaler m.v., er det nødvendigt med specialinstallatører, for her skal der jo også være mikserpult, mikrofoner m.m.

De flade højtalerpaneler i det såkaldte Troldfon Sound System er altså indbyggede i Troldfon akustikplader, og ifølge Peter A. Poulsen giver hele loftspladen, der er opbygget af akustikpladerne, en optimal lydabsorption og reduceret efterklangstid.

Det giver et behageligt lydklima og sikrer, at meddelelser, musik og anden ’lyd’ trænger godt igennem.
Systemet er baseret på den såkaldte NXT-teknologi, der giver optimal lydgengivelse i hele frekvensspektret. Lyden er jævnt fordelt over hele loftspladsen, så budskabet når ud i alle hjørner uden forvrængning eller utydelig tale. Der er desuden udviklet subwoofere til indbygning i loftsfladen og til sikring af god baseffekt.

Højtalerpanelerne består af seks millimeter tynde lydmembraner, der er bygget ind i Troldfon-pladerne, så de er beskyttede i loftsfladen og ikke kan ses.

Systemet kan anvendes overalt, hvor der er behov for lydgengivelse, hvad enten det drejer sig om musikanlæg, varslings- og alarmanlæg eller samtale- og kaldeanlæg. Det kan tilsluttes almindelige stereoanlæg, konferenceanlæg med flere mikrofoner og øvrige højtaler- og PA-anlæg.

L. Hammerich & Co., der siden 1950’erne har stået bag akustikløsninger med sigte på ’det integrerede loft’, har udviklet systemet sammen med danish sound technology a/s.

Beklædningen kan være plader i hvid, grå eller en specialfarve, men virksomheden har suppleret lydloftet med en nyudviklet printteknologi, der gør det muligt at overføre foto, grafik, kunst, information/skiltning m.m. direkte på pladerne. Herved er der altså mulighed for at skabe differentierede lofts- og vægløsninger.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften