UgensErhverv.dk

Ledige boliger under taget

Ny bog kommer med anvisninger til, hvordan uudnyttede tagrum kan anvendes til beboelse.

28-05-2008

Ny bog kommer med anvisninger til, hvordan uudnyttede tagrum kan anvendes til beboelse.


Af Niels Nielsen

Ifølge Danmarks Statistik er der syv millioner uudnyttede etagekvadratmeter under tagene på landets etageboligejendomme, der kan anvendes til boligformål. Det er en del af den nuværende regerings plan for vækst og fornyelse på det danske boligmarked, at disse arealer skal omdannes til boliger.

’Himmelrum’ er den pompøse overskrift på en ny bog med undertitlen ’boliger på byens tag’, der i en let tilgængelig form introducerer de praktiske udfordringer med ombygningen af tagrummet over for mindre bygherrer og boligforeninger.

Ide til virkelighed

Bogen er først og fremmest en praktisk anvisning i gennemførelsen af en byggesag, der omfatter ombygningen af et uudnyttet tagrum til nye formål. Det største kapitel i bogen hedder ’Fra idé til virkelighed’ og er en indføring i de parametre, man som bygherre skal være opmærksom på i forbindelse med en byggesag.

I kapitlet gennemgås punkt for punkt hvert trin i byggesagen fra ideudvikling over finansiering og udførelse til tidspunktet, hvor tagrummet endeligt kan tages i brug.

Typiske tagformer

Indledningen er en forlængelse af det abstrakte niveau, der lægges med bogens højtravende titel ’Himmelrum’. De første sider præsenterer en række både historiske og nyere visionære eksempler på udnyttelsen af taget på eksisterende ældre bygninger.

Hurtigt drejes der dog ind på det, som det handler om, og næste kapitel er en kort indføring i tagets konstruktion og historie. De typiske tagformer i danske byer gennemgås, og baggrunden for de forskellige profiler uddybes.

Konkrete eksempler

Bogen afsluttes af et kapitel med konkrete eksempler på gennemførte ombygninger af uudnyttede tagrum til boligformål. Danmarks tre største byer er repræsenteret med alle meget individuelle projekter og viser, at det ikke kun er i hovedstaden, tagboliger kan øge boligarealet.

I alt er der skildret fem byggesager, der hver er nøje beskrevet både i ord, tegninger og fotografier. Det forholdsvis lille antal opvejes af, at der til gengæld er gået i dybden med hvert projekt. Udover at redegøre for selve projektet gives der samtidig en indføring i baggrunden for opgaven samt en kort evaluering af forløbet fra en involveret rådgiver.


Bogen ’Himmelrum – boliger på byens tag’ er udgivet af Arkitekturforum og kan erhverves for 199 kr. i boghandlen på www.byggeri.dk. Besøg boghandlen klik her


Der findes syv millioner kvadratmeter etageareal under tagene på landets etageboligejendomme, der kan anvendes til boligformål. – Foto: Tom Bartho.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften