Vi får ingen forbedringer uden forandringer, siger Jens Klarskov, fra årsskiftet adm. direktør i Dansk Byggeri.
28-05-2008
Vi får ingen forbedringer uden forandringer, siger Jens Klarskov, fra årsskiftet adm. direktør i Dansk Byggeri.
Af journalist Jørgen Hansen
Byggeriet skal selv gå forrest med nytænkning. Der er masser af ideer og visioner inden for byggeriet – lad os få afprøvet dem. Måske finder vi om fem-ti år ud af, at nogle ideer var skøre, men andre kan også vise sig bæredygtige til gavn for byggeriet og samfundet som sådan. Under alle omstændigheder får vi ingen forbedringer uden forandringer.
Det siger Jens Klarskov, siden 2000 adm. direktør i Byggeriets Arbejdsgivere og fra årsskiftet adm. direktør i den nye organisation Dansk Byggeri.
Med dannelsen af denne organisation er samlingen af et af de traditionelt mest opsplittede erhverv ved at være tilendebragt.
Dansk Byggeri vil under sin hat dække bygge- og anlægsområdet fra anlæg-, vejbygning og entreprenøropgaver over maler-, tømrer- og mureropgaver til møbler og inventar, stilladsudlejning og tækkemænd samt en række andre arbejdsområder.
- Dansk Byggeri er blevet muliggjort, fordi der blandt byggeriets virksomhedsledere er udtrykt ønske om, at erhvervet får den stemmevægt og indflydelse, som byggeerhvervets størrelse berettiger.
- Samtidig er der med Dansk Byggeri skabt grundlag for at matche de udfordringer, erhvervet står overfor i forhold til de tre store k’er – kvalitet, kompetence og konkurrence, siger Jens Klarskov.
Organisationen kommer til at tælle omkring 6000 medlemsvirksomheder, som beskæftiger over 70.000 ansatte. Det er et foreløbigt højdepunkt i samlingen af arbejdsgiver- og erhvervsinteresser i byggeriet, men Dansk Byggeri inviterer til endnu mere samling i de kommende år.
- Vi er bevidste om vort værd med ret til at forvente, at beslutningstagerne i det danske samfund lytter til os, sagde Povl Christensen, adm. direktør i det fynske entreprenørfirma Hansson & Knudsen, da han ved et større arrangement i Bella Center blev udpeget som organisationens kommende formand.
Bedre sæsonudjævning
Bedre sæsonudjævning, en ny uddannelsesstruktur og nye udbudsformer står højt på organisationens ønskeliste, når det gælder det offentlige og dermed også politikerne.
- En af de svøber, som byggesektoren slås med, er de store sæsonmæssige udsving i aktiviteten. Den lave aktivitet i bygge- og anlægssektoren i vintermånederne udgør et resursespild af ikke ubetydeligt omfang, mener Jens Klarskov.
En bedre fordeling af aktiviteten over året vil for stat og kommune betyde sparede dagpenge og øgede skatteindtægter, mens det for virksomhederne ville medføre en bedre udnyttelse af kapaciteten og bedre muligheder for at rekruttere og fastholde arbejdskraften. Finansministeriet har beregnet, at staten kan spare 250 mio. kr. alene på dagpengekontoen ved en total sæsonudjævning.
- Problemet i dag er, at de, der bærer udgifterne, ikke er de samme, som høster gevinsterne, og derfor mangler der tilskyndelse til at ændre på situationen.
- Bygherrerne bærer omkostningerne ved, at et hus f.eks. totalinddækkes, mens fordelene tilfalder byggevirksomhederne, staten og kommunen. Dog gælder det for en bestemt type bygherre, at den, der står for udgifterne, også er den, der høster gevinsten, og det er den offentlige bygherre.
- Der har da været tilløb til sæsonudjævning, men f.eks. vinterbyggefonden var lidt for meget socialdemokratisk tankegang. Der bliver udarbejdet alle mulige planer omkring et byggeri, og det burdes indarbejdes, at inden der gås i gang med et byggeri, bliver spørgsmålet stillet, om det lige så godt kunne laves om vinteren, siger Jens Klarskov.
Saml uddannelser
I dag er der netværk omkring uddannelse som AMU, de tekniske skoler, skoler, hvor der læses videre, hybrider med lidt af hvert m.v., som er beregnet på bestemte formål.
- Der er ikke længere behov for dette. I stedet ønsker vi, at erhvervsuddannelserne, efteruddannelserne samt de korte og mellemlange uddannelser samles i regionale kompetencecentre. Dermed styrkes sammenhængen mellem de enkelte uddannelser og skabes optimale rammer for uddannelserne ved at samle resurserne.
- Ny viden bliver samtidig hurtigt formidlet til alle faggrupper, hvortil kommer, at de praktiske erfaringer fra byggepladserne opsamles og videreformidles til de forskningsmiljøer, som producerer ny viden.
Nye udbudsformer
Et af kritikpunkterne er, at samarbejdet er så ringe, at det ligefrem er en af årsagerne til bygge- og anlægssektorens problemer med manglende effektivitet og kundetilfredshed.
- Gennem mange år har der været kritik af byggeriet, hvor noget har været under lavmålet, og andet har været berettiget. Vi må stoppe op og se på, hvad der kan gøres bedre og prøve noget nyt. Eksempelvis se på, om der kan udbydes mere hensigtsmæssigt.
Jens Klarskov slår fast, at udbuds- og licitationsformen danner rammen for samarbejdet mellem parterne i byggeriet.
- Skal vi realisere byggeriets potentiale, må vi anvende en bredere pallet af udbudsformer end de kendte fag-, hoved- og totalentrepriser. Partnering er en mulighed - en anden er omvendt licitation.
- Fælles for de nye udbuds- og entrepriseformer er, at de lægger op til nye samarbejdsformer og nye samarbejdskonstellationer. Ikke alle har lige nemt ved at finde sig til rette med de nye samarbejdsformer, men det er ikke et tilstrækkeligt argument for at forkaste dem. Partnering er et relativt nyt begreb i bygge- og anlægssektoren, og der er givetvis elementer, der trænger til finpudsning.
- Men hvis vi skal finde den optimale model, må vi prøve os frem. Vi får i alt fald ikke forbedringer uden forandringer.
I dag bestemmer virksomhederne kun meget lidt. Det er bygherrens suveræne ret at bestemme udbuds- og licitationsformer.
- Derfor bestemmer bygherrerne også, hvor hurtigt der bliver indhøstet erfaringer med nye samarbejdsformer. Her har den offentlige bygherre en central rolle som sektorens største kunde, pointerer Jens Klarskov.
Det er blot enkelte forhold, Dansk Byggeri fremover vil pege på – der vil komme meget mere op af posen i det nye år, når organisationen fra årsskiftet er en realitet.
Læs det nyeste om vinduer. Udgives i samarbejde med VinduesIndustrien
Læs november 2023 udgaven her
Markedsledende i afvandingsteknik
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Læs september 2023 udgaven her
Magnus Heunicke erkender, at det kan betale sig at spekulere i svindel med kontrol og deponering af byggeaffald
Sagen er så alvorlig, at Byggefagenes Samvirke har politianmeldt såvel bygherre som bygherrerådgiver og samtlige entreprenører ved ombygningen af den tidligere tobaksfabrik i Aalborg
Politikerne TALER meget om vedvarende energi, men det bliver ofte ved talestrømmen, fordi projekter drukner i bureaukrati
Den danske entreprenørvirksomhed Hofmann A/S skiller sig ud ved at have den klart bedste overskudsgrad i den norske Veidekke-koncern