UgensErhverv.dk

Net-hjælp til at vælge mursten og tagsten

Sammensæt mur- og tagsten direkte på nettet med nyt værktøj fra Randers Tegl.

06-08-2004

Randers Tegl har nu kastet en redningskrans ud til alle, der fortvivlet sidder og klør sig i nakken over de – næsten – uendeligt mange muligheder, der er for at sammensætte mur- og tagsten.
Skal der bygges nyt hus eller lægges nyt tag melder spørgsmålet sig om hvilken form, farve og facon, der egner sig bedst til huset.
Og det er et valg, der har både langvarige og store økonomiske konsekvenser. Man skifter ikke bare facadestenen ud eller lægger et nyt tag hvert andet år, fordi man blev træt af de gamle. For langt de fleste vil den slags være en for dyr fornøjelse.

Den hurtige og nemme løsning er i stedet at taste ind på Randers Tegls hjemmeside og tjekke kombinationsmulighederne ud. Her kan man vælge mellem 6 forskellige hustyper, som kan beklædes med 87 forskellige facadesten og 22 ligeså forskellige tagsten og 3 vinduestyper.
Starter man helt fra bunden, kan man således pusle med næsten 35.000 kombinationsmuligheder.

Hjemmesiden fungerer hurtigt og giver et godt indtryk af effekten ved at skifte kombinationerne, og man kan nemt sammenligne mellem sine tidligere valg.
Alligevel kan det tilrådes blot at bruge værktøjet til at snævre valgmulighederne ind til nogle få sten- og farvetyper, som man så får rigtige prøver på før det endelige valg træffes.
Dels er det computertegninger, der generes på skærmen, dernæst viser stort set ingen skærme en helt korrekt farvegengivelse.

Værktøjet kan findes direkte på www.murogtag.dk eller via Randers Tegls hjemmeside: www.randerstegl.dk

-mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager