Danske Trælast, der i forvejen er repræsenteret i Rusland og Litauen, etablerer sig i Kina med udgangspunkt i Beijing.
28-05-2008
Danske Trælast, der i forvejen er repræsenteret i Rusland og Litauen, etablerer sig i Kina med udgangspunkt i Beijing.
Af journalist Jørgen Hansen
Danske Trælast ser så store muligheder på det kinesiske marked, at koncernen er ved at etablere sig i verdens folkerigeste land. Det vil ske med udgangspunkt i hovedstaden Beijing.
- Vi har igennem de senere år set, at en stadig mere væsentlig del af produktionen af byggematerialer og elværktøj foregår i netop Kina, og vi ønsker selv at være repræsenteret i det store land, da det vil give os de mest optimale muligheder, siger adm. direktør Steen Weirsøe, Danske Trælast, til Puff.
I første omgang etablerer koncernen kontor bemandet med to personer. At det sker i Beijing, skyldes ifølge Steen Weirsøe, der har stort kendskab til landet via sit tidligere virke som koncerndirektør i Danisco, at det er nemmest herfra at komme rundt til de enkelte egne af landet.
- Det hedder umiddelbart et indkøbskontor, men det at købe ind er egentlig ikke den primære funktion. Det er derimod at finde ud af, hvad der kan sælges fra Kina i Danmark.
Han er på det seneste blevet stærkt bestyrket i, at det er en rigtig beslutning at etablere sig i Kina. Det skete på BLF’s Nordisk Byggevaredag 2002.
- Det kom som en nyhed for mig, at en så vægtig aktør på elværktøjsområdet som Black & Decker får produceret alt sit værktøj i Kina, og at B&D er interesseret i samarbejde. Det giver muligheder for sammen at finde frem til den optimale måde for at få produkterne billigt frem til Norden, og der er utvivlsomt flere muligheder også indenfor andre områder, siger Steen Weirsøe.
Kontoret blev for så vidt etableret med virkning fra 1. november, men er først nu ved at være funktionsdygtigt. Det hænger sammen med, at alt lå stille under Kinas Kommunistpartis 16. kongres i Beijing 8.-18. november, hvor der skulle vælges ny ledelse.
Så den danske koncern måtte vente på eksempelvis at få telefoner, indtil kongressen var slut.
Danske Trælast har i forvejen indkøbskontor i Litauen, ligesom der er salgskontor i Skt. Petersborg (officielt under finske Starkki).
Ny logistik
På indkøbssiden ændrer Danske Trælast fuldstændig logistik i denne tid. Hvor indkøb tidligere er blevet aftalt decentralt – dvs. i mange af de enkelte trælaster og byggemarkeder, hvilket har betydet, at der alene i koncernen er blevet købt ind omkring 80 steder - bliver indkøbene fremover samlet i en ny, fælles indkøbsfunktion
Det skal give større overblik, større effektivitet, bedre tid til kunderne og bedre nøgletal i de enkelte forretninger. Målet for indkøbsfunktionen er at skabe så gode tilbud, at den enkelte forretning ikke kan sige nej til dem. Det skal være en åbenlys fordel at være med.
Budgetter viser allerede, at det fælles indkøb skaber større indtjening, og det vil den enkelte trælastdirektør kunne se i sit budget.
- Der er store fordele ved den fælles indkøbsfunktion, men det skal da heller ikke være alt for bureaukratisk. Der kan da være en lille vare, hvor det er lettere at købe ind decentralt, fastslår Steen Weirsøe.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Leasing af varebiler. Altid fri km.
Vedligeholdelsesfri carport i tidløst design
Stiger og stilladser i aluminium
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Online leasing af varebiler med ét klik.
Østjysk anlægsgartner skal ifølge Fagbladet 3F af med 235.000 kr. i registreringsafgift, efter at hans medarbejdere brugte varebil/mandskabsvogn til at besøge McDonald efter arbejdstid
På grund af vedligeholdelsesarbejder bliver det nødvendigt at lukke broen 45 minutter to gange i døgnet i denne uge
Forskere og virksomheder i Sønderborg og omegn vil udvikle teknologi, der gør det muligt at lagre CO2 i mursten
Kun 206 kilometer el-net ud af de 490 kilometer el-net, som der ifølge planen var behov for pr. 1. januar 2026, er anlagt