UgensErhverv.dk

5 gange mindre energiforbrug i parcelhuse

Projekt på DTU viser at varmeforbruget kan nedsættes drastisk.

06-08-2004

Ved at kombinerer de bedste energibesparende tiltag kunne studerende ved DTU nedbringe varmeforbrug i et parcelhus til blot en femtedel. Det lykkedes således at nedbringe varmebehovet til 15 kWh per kvadratmeter, hvilket er fem gange mindre en gældende lovkrav.

- Det er et meget bemærkelsesværdigt resultat. Ved brug af de foreslåede løsninger i nye bygninger og i forbindelse med renovering af eksisterende bygninger, vil det have en stor indflydelse på den del af energiforbruget, der bruges i bygninger, som i dag udgør 40 procent af det samlede energiforbrug, siger professor Svend Svendsen, Byg-DTU, der har fungeret som vejleder på studenterprojektet.

Dermed er der ifølge DTU store muligheder for at løse energiproblemerne ved at foretage vidtgående besparelser i bygningerne.

Foruden det aktuelle resultat har DTU gennemført yderligere energi-forskning.
Bygningsreglementet står for at skulle definere nye krav til energiøkonomi i bygninger. DTU har i den anledning deltaget i et forskningsprojekt med byggebranchen, for at undersøge mulighederne for at realisere forslag om skærpelse af kravene.

- Resultaterne viste at energiforbruget i typehuse kan skæres ned med en tredjedel, med tiltag som er kendte og i et vist omfang anvendte. Desuden behøver det ikke at koste en bondegård, da merudgiften til de energibesparende tiltag kun fordyrer byggeriet med omkring fem procent, siger Svend Svendsen.

De to DTU-projekter viser altså, at der er store muligheder for at spare på energien i den eksisterende og fremtidige boligmasse.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager