UgensErhverv.dk

Mere end blot et skur

Fremtidige lejere i det nye indkøbs- og oplevelsescenter Field’s Copenhagen i Ørestaden kan hente inspiration til indretning af butikslokalerne i en skurvognsby.

28-05-2008

Fremtidige lejere i det nye indkøbs- og oplevelsescenter Field’s Copenhagen i Ørestaden kan hente inspiration til indretning af butikslokalerne i en skurvognsby.


- Det er kun udefra, jeg lægger mærke til, at jeg går på arbejde i en by af containere. Så snart jeg træder indenfor, kunne jeg lige så godt befinde mig i vores hovedkontor.

Sagt af projektleder Jan Mortensen, TK-Development, der har indrettet 450 kontor- og showroomkvadratmeter i 13 containere fra det danske firma Consite.

- Vi har indrettet os med de samme møbler som på hovedkontoret og mærker overhovedet ingen forskel. Mange af vore kolleger har været på besøg, og de har alle været imponerede over kvaliteten af skurvognene, som vi da også omtaler som pavilloner.

Det er helt klart en fordel at være tæt på byggeriet og de involverede parter.
Det er TK-Development og Steen & Strøm, der er bygherre på Field’s Copenhagen. Førstnævnte varetager gennemførelsen af byggeriet og er det koordinerende led mellem de enkelte entreprenører.

- Vor samarbejdspartner Steen & Strøm står for centerudviklingen og selve udlejningen af butikslokalerne. Sammen har vi indrettet et showroom på første sal med alle moderne bekvemmeligheder, oplyser Jan Mortensen.

Han siger videre, at der bl.a. er blevet etableret en indvendig trappe, som absolut ikke er standardudstyr i en traditionel mandskabs- og kontorcontainer. Containerne udgør tilsammen kontor og showroom i to etager.

Consite leverer mandskabs- og kontorenheder til byggepladser, kommunale institutioner, industrien m.v. Adm. direktør Claus E. Weppler fortæller, at firmaet gerne vil være kendt for at levere en mærkbar forskel.

I containerne skal der både være hjerte-, hus- og albuerum. Og i dette tilfælde er vi altså oppe på international standard.

- Vi projekterer, myndighedsbehandler, leverer og opstiller nøglefærdige modulbygninger klar til indflytning. Vi sørger således for at indhente alle relevante tilladelser fra det offentlige og varetager den nødvendige afmærkning, opstilling og tilslutning af den aftalte løsning.

Field’s Copenhagen er et af de største byggerier herhjemme. Etape 1, der ventes færdig foråret 2004, omfatter indkøbscenter og stormagasin, restauranter, leisureområde samt kontorer, i alt 95.000 m2. I etape 2 kommer Multiplex-biograf, et hotel og kontorer på i alt 51.000 m2.

-jhan



Containerne udgør tilsammen kontor og showroom i to etager.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften