Med den stadig stigende udbredelse af elværktøj er behovet for service nærmest eksploderet.
28-05-2008
Med den stadig stigende udbredelse af elværktøj er behovet for service nærmest eksploderet – værksted har over 70.000 varenumre på lager for at kunne servicere alle former for værktøj
Af journalist Jørgen Hansen
Det kan hurtigt skabe ærgrelse, hvis elværktøjet ryger sig en tur. Det gør måske ikke så meget, hvis det er en boremaskine, for den har mange en ekstra af. Værre er det, hvis det er dyksaven, facadefræseren, den elektriske høvl, båndpudseren eller en anden lidt mere speciel maskine, for så kan arbejdet for en tid gå i stå.
Håndværkeren, der skal bruge sit elværktøj mange timer dagligt, stiller meget naturligt store krav til værktøjets ergonomi og holdbarhed. Men som for så meget andet kræver elværktøj vedligeholdelse, og at der bliver passet godt på det.
- De typiske skader, der er på elværktøj, skyldes manglende rengøring eller fugt. Det med at gøre et stykke værktøj rent efter brug er der åbenbart mange, der ikke går så meget op i. Samtidig lader mange blot deres værktøj ligge på et stillads eller på en byggeplads, og fugt og elektricitet har det altså ikke så godt med hinanden.
Det siger Lars Ingemann, gennem knap tre år indehaver af Elmodan Elektro, Næstved, der har udviklet sig til et af landets største værksteder for el- og luftværktøj. I dag leveres service og reservedele til kunder overalt i Danmark, Færøerne og Grønland.
Høj service
- Tidligere var jeg i en helt anden branche, men jeg kunne se mulighederne, da værkstedet blev ledigt. Det gør ikke så meget, at jeg ikke selv er ekspert, når det gælder de enkelte værktøjer. Jeg har forstand på service, og det er alfa og omega i denne branche. Vi skal være til tjeneste døgnet rundt hver dag. Service er ganske enkelt vores hovedforretningsområde.
- Det er et område i kolossal udvikling. Værktøjsmarkedet er eksploderet, og det er jo ikke ualmindeligt, at f.eks. en tømrermester råder over mindst ti stykker værktøj. Samtidig bliver det stadig kraftigere og stærkere værktøjer.
- Det har betydet et stadig stigende behov for service, og jeg har da også kun oplevet fremgang, mens jeg har haft forretningen. Samtidig er vi blevet servicecenter og garantiserviceværksted for stadig flere værktøjsproducenter, senest for Milwaukee, der jo blev lanceret på det danske marked tidligere i år og har et meget stærkt og bredt program i værktøj.
Hurtig levering
- Det fungerer helt på samme måde, som hvis der er problemer med tv’et. Så går man til forhandleren, som så sender tv’et videre til et værksted. Her kommer håndværkeren til værktøjshandleren, trælasten eller byggemarkedet, som så ekspederer værktøjet videre til os.
- Vi garanterer så, at værktøjet er leveret tilbage senest to arbejdsdage efter, for håndværkeren, der er afhængig af det, skal undvære det kortest mulig tid.
Sikkerhedstest
Elværktøj, der drives med en spænding på mere end 42 V og er håndholdt, skal ifølge arbejdsmiljøloven sikkerhedstestes hver sjette måned - af samme årsag vil man kunne opleve en masse maskiner på netop 42 V. Akku værktøj, som vinder stadig mere frem, er ikke omfattet af dette reglement.
- Vi har en ordning, så vi kører rundt med en prøvebus til byggepladserne for at foretage disse eftersyn, netop for at det kan ske hurtigst muligt, så håndværkeren kun undværer værktøjet i kort tid. Vi kan foretage alle mulige små reparationer i bilen, men er der sket større skade, må det ske på værkstedet. Eventuelt kan vi hjælpe ved at udlåne et andet produkt.
Alt værktøj bliver mærket, når det er blevet efterset, så det f.eks. fremgår, hvornår det næste eftersyn skal være.
- Stadig flere virksomheder og også de enkelte medarbejdere er blevet stadig mere opmærksomme på, at eftersyn er lovpligtigt. Det skyldes utvivlsomt bl.a., at den enkelte medarbejder fra 1. februar i år også kan gøres ansvarlig og idømmes en bøde, hvis værktøjet ikke er i orden.
I de store virksomheder er der en serviceorganisation, hvor vi ganske enkelt går ind og påtager os ansvaret. Vi tilbyder det samme i mindre virksomheder, men her kan vi godt støde på den holdning, at ’vi får værktøjet efterset, når det engang går i stykker’.
Mange enheder
Elmodan Elektro har fået sat det i system og håndterer i dag omkring tusinde enheder om måneden. Det er værktøj helt op til 30.000 kr., der serviceres.
- I dag har vi over 70.000 varenumre på lager, og vi får da ofte forespørgsler på reservedele, som vi så sælger ud af huset. Det er lykkedes at få rationaliseret og strømlinet virksomheden med et stort flow, så omkostningerne på den enkelte reparation holdes nede. Hvis et stykke værktøj koster 2.000 kr., skal vi hurtigt kunne finde frem til skaden, så reparationen kan svare sig for alle parter, fastslår Lars Ingemann.
Elmodan Elektro er samtidig importør af HolzHer befæstelse og Sauer slibemaskiner, ligesom primært det lokale erhvervsliv betjenes, hvad angår motorer, pumper, generatorer og andet elektromekanisk arbejde.

Et meget bredt program i elværktøj med mange special-maskiner blev tidligere på året lanceret af Milwaukee, og Elmodan Elektro er nu servicecenter og garantiservice-værksted for dette værktøj.
Magasinet udgives i sam-arbejde med VinduesIndustrien
Alt i overdækning. Dansk design.
Lindab stålprofiler til tag og facade løsninger
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Find den varebil, der passer bedst til kravene inden for dit erhverv.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Leasing af varebiler. Altid fri km.
Mod klimaneutral akustik. Designløsning loft & væg
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Regeringens mange velfærdsløfter kan vise sig lettere at finansiere, end de mest pessimistiske røster antager
Totalentreprenøren Thormann opkøber kollegaen Kabi Entreprise for at få kapacitet til at håndtere større og mere komplekse projekter
Hvem præsterer bedst i byggebranchen, og hvorfor gør de det? Det har en ny analyse givet flere bud på, og den kan du læse mere om i Mester & Svend 3. Du kan også finde et stort tema om CLT og finde det nyeste om tage, facader og solceller
Hvor længe holder det i praksis? Det spørgsmål fylder i byggebranchen, hvor fokus på grønne tiltag, ressourceforbrug og bygningers samlede livscyklus er blevet en central del af både projektering og materialevalg