Skanska nedlagde afdeling – medarbejdere købte den – nu løber den rundt.
28-05-2008
Skanska nedlagde afdeling – medarbejdere købte den – nu løber den rundt
Af Tove Malzer
De tekniske entrepriser udgør en stadig større del af byggesummen ved de store domicilbyggerier. Det nye Orange-teknikhus sætter måske forholdsmæssig rekord, for her er teknikentreprisen på over 30 mio. kr., dvs. ca. 45% af byggesummen.
Det er det nystartede installationsfirma i4 Installationer, som har storentreprisen. Den omfatter højspænding, elinstallationer, ABA-anlæg, vvs-installationer, køleanlæg, ventilation, nøddiesler og UPS-anlæg. i4 samarbejder om opgaven med andre installationsvirksomheder, der har særlige kompetencer.
i4 kom til verden ved et management buy out, efter at Skanska i 2001 nedlagde sin installationsafdeling som et led i genopretningen af økonomien i Skanska Danmark.
Fire medarbejdere gik sammen om at købe den afdeling, som de selv havde været med til at bygge op, og den 1. januar startede det nye firma. De fire er i4’s administrerende direktør Henrik Gliese, Michael Madsen, Steen Spånbæk og Peer Olsen.
- 65 medarbejdere fra Skanska fulgte med ved management buy out’en, og antallet af ansatte er allerede nu oppe på 73. Vi har virkelig fået en god modtagelse i branchen, siger Henrik Gliese.
Vil ikke være markedsleder
Som selvstændigt firma står i4 frit i markedet til at samarbejde med alle, og storentreprisen på Orange-byggeriet sker i samarbejde med Skanska Danmark og MT Højgaard, som har hovedentreprisen.
- Et af i4’s styrkeområder er planlægning og styring af opgaver, hvor flere fagområder inddrages. Dette er netop den overordnede opgave i forbindelse med teknikhuset til Orange, fortsætter han. - Vi har indsat et styrings- og planlægningsled, så vi hele tiden er på forkant med udviklingen på byggepladsen. Derved kan vi bevare overblikket og effektiviteten, selv om der sker ændringer i projektet.
Henrik Gliese har troen på, at kendskab til medarbejderne i i4 - de personlige relationer - skaber tillid hos kunderne og dermed basis for god og sund forretning.
Den nye virksomheds mål er ikke vækst i lyntempo. Et godt og sammentømret team prioriteres langt højere. Og Henrik Gliese vil ikke betale prisen for at være markedsleder - nemlig en stor og tung organisation, som dækker hele området installation.
- Vi vil være gode til nogle specielle områder, men ikke markedsleder, slutter han.
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs marts 2026 udgaven her
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften