Utraditionel baggrundsvæg for scenen på en våd Jean Michel Jarre-koncert i Nordjylland.
28-05-2008
Utraditionel baggrundsvæg for scenen på en våd Jean Michel Jarre-koncert i Nordjylland.
Af journalist Lars Solberg
Danish Container Supply er en virksomhed, der er vant til lidt af hvert. Medarbejderne siger ikke nej til en udfordring, men da den adm. direktør Bente Fossing til et møde med Muskelsvindfonden blev spurgt, om firmaet ville bygge en 20 m høj baggrundsvæg til en koncert den 7. september med den franske musiker og performer Jean Michel Jarre, blev der alligevel en længere tænkepause.
- Vi havde ikke lige ventet, at vi skulle opstille en væg med vores containere ude midt på en mark. Men vi tog udfordringen op og gik i gang med projektet, fortæller hun.
Virksomheden Danish Container Supply i Nørresundby har med dens 25 medarbejdere gennem tiden været med til lidt af hvert. Også opgaver, hvor der skulle stables mange containere oven på hinanden. Men det var første gang, firmaet blev hyret til at bygge en decideret scenevæg.
Samarbejdet med arrangøren, Muskelsvindfonden, blev etableret via Aalborg Kommune, som containerfirmaet tidligere har løst opgaver for i forbindelse med arrangementer i kommunen.
Ad hoc-opgaver
Virksomheden løser mange ad hoc-opgaver, hvor der i forbindelse med begivenheder er mange mennesker samlet. Her opstilles containere, som indrettes til kontorer, beboelser og lagre.
Containerleverandøren løser ligeledes opgaver for mange private firmaer, og de har også en del kontrakter med militæret både herhjemme og internationalt.
Til Jarre-koncerten på Gl. Vrå Enge i den nordligste del af landet havde firmaet i forvejen en del opgaver, hvor de skulle forsyne området med containere til almindeligt brug. Men undervejs i forberedelserne kom Muskelsvindfonden på ideen med en containervæg.
Jean Michel Jarre havde døbt koncerten Aero, da den var bygget op over temaet vind.
Placeringen i Nordjylland var ikke tilfældig. Den vindblæste åbne mark og de omkringliggende vindmøller var en perfekt kulisse, der matchede temaet.
Bente Fossing fortæller, at netop valget af en containervæg sikkert var ment som et billede på et objekt, der kunne tæmme vinden i modsætning til de traditionelle baggrundsmaterialer som stilladser og lærred.
Og med en højde på 20 m og en bredde på 30 var metalvæggen lidt af en udfordring for vinden. Væggen klarede opgaven uden nogen problemer og leverede en sikker beskyttelse for de optrædende på den store scene.
Sikkerheden
Sikkerheden var et emne, som Danish Container Supply tog meget alvorligt lige fra starten.
- Til et så stort projekt må der ikke gå noget galt. Så vi havde ingeniører til at regne på opgaven og finde frem til, hvordan containerne skulle fastspændes, og hvilke typer wirer der skulle bruges, og meget andet, fortæller Bente Fossing.
36 containere skulle bruges til væggen, 24 på 40-fod og 12 på 20-fod. De blev sat op i løbet af to dage. Opgaven var ikke klaret med at få en kran til at stable dem. Containerne skulle fastspændes, og de to nederste lag blev fyldt med beton.
Hele 180 tons betonfliser blev kørt ind i containerne. Det sikrede, at væggens fundament var i orden, så den blev stående lige meget, hvilket vejr der kom denne lørdag i september.
Og som bekendt blev det en aften, hvor vejrguderne åbenbart har følt sig udfordret af koncertens vindtema. Himmelen åbnede sluserne helt op. Og de over 35.000 betalende gæster, gratisterne, arrangørerne og mange andre blev udsat for et syndflodsagtigt regnvejr, som fortsatte i timer.
Det medførte en række avisoverskrifter dagen efter om panikagtig tumult, og Muskelsvindfonden har været udsat for voldsom kritik af måden, den afviklede arrangementet på.
Direktør Bente Fossing overværede koncerten sammen med nogle af sine ansatte, og hun mener, at debatten er en storm i et glas vand - om end et stort glas vand.
Overdrevet debat
- Det var en kæmpe oplevelse. Det var fantastisk at se vores containere pludselig oplyst af alle mulige billeder og så musikken. Det var noget ganske særligt. Min personlige holdning til det meget omtalte vejr er, at det da regnede meget, og vi stod i vand til anklerne. Men det handlede om at have taget det rigtige fodtøj på. Jeg synes, at den efterfølgende debat har været overdrevet. Det er synd, at der, når der laves sådan et spændende arrangement, bliver fokuseret på de negative ting, og det bliver blæst helt ud af proportioner. Men det er min personlige holdning, siger Bente Fossing, som er klar til lignende projekter.
- For vores virksomhed har det været en spændende oplevelse, som viser, at vi kan løse mange forskellige opgaver og er parate til at tage imod en udfordring.
Ifølge Bente Fossing er det den største containervæg, der er blevet opstillet i Danmark, og hun har ikke hørt om noget lignende fra andre dele af verden.
@billed:jarre1:Med en højde på 20 m og en bredde på 30 var containervæggen ikke sådan at overse.
@billed:Det tog to dage at opsætte den anderledes scenevæg. Blandt andet skulle de to nederste lag containere fyldes med 180 tons betonfliser.
Lad os gøre det sammen
Få en robust og loyal samarbejdspartner
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Dansk importør af Bobcat
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Leasing af varebiler. Altid fri km.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Sikre udgravninger med gravekasser
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Regeringens mange velfærdsløfter kan vise sig lettere at finansiere, end de mest pessimistiske røster antager
Totalentreprenøren Thormann opkøber kollegaen Kabi Entreprise for at få kapacitet til at håndtere større og mere komplekse projekter
Hvem præsterer bedst i byggebranchen, og hvorfor gør de det? Det har en ny analyse givet flere bud på, og den kan du læse mere om i Mester & Svend 3. Du kan også finde et stort tema om CLT og finde det nyeste om tage, facader og solceller
Hvor længe holder det i praksis? Det spørgsmål fylder i byggebranchen, hvor fokus på grønne tiltag, ressourceforbrug og bygningers samlede livscyklus er blevet en central del af både projektering og materialevalg