UgensErhverv.dk

TUN kårer Årets leverandør

En rigtig prisoverrækkelse er med på dagsordenen, når Trælasthandlerunionen - TUN torsdag den 5. februar holder årsmøde på Hotel Nyborg Strand.

03-02-2004

På årsmødet, som samtidig er rammen om konferencen Tid til visioner, bliver det nemlig afsløret hvilken virksomhed, der fremover kan smykke sig med titlen Årets leverandør.

De virksomheder, der har været i betragtning til prisoverrækkelsen, er dem, der har leveret de fleste, bedste og mest fyldestgørende data om deres produkter til den såkaldte ByggeBasen. ByggeBasen er en internetbaseret produktdatabase, som letter produkt- og informationssøgningen for TUNs medlemmer - over 400 tømmerhandlere, byggemarkeder og kæder.

ByggeBasen letter arbejdet for både leverandør og bruger. I ByggeBasen kan leverandørerne lægge blandt andet tekniske data, tegninger, billeder og samlevejledninger ind på deres produkter. I tilfælde af ændringer eller rettelser slipper de for at masse-udsende nyt materiale. Og behovet for at producere og udsende papirkataloger mindskes.
Samtidig slipper tømmerhandlen for konstant at udskifte datablade, prislister etc. På kort tid og med få klik kan medarbejderen finde alle relevante oplysninger direkte på skærmen – uden at skulle ”på opdagelse” i produkt- og brochure-reolerne.

Som daglige brugere af ByggeBasen er det medarbejderne hos tømmerhandlere og byggemarkeder, der bedre end nogen ved, hvilke leverandører, som er skrappe til at fodre databasen med fyldestgørende katalogdata. Derfor er det også dem, der har stemt om, hvilke leverandører der har skilt sig positivt ud.

De indsendte stemmer udmøntede sig i disse fire kandidater til titlen:
• Cometa-Rapid A/S
• Aalborg Portland
• Wandex A/S
• Anco Wood (fra 1. april UPM-Kymmene Wood A/S)

Hvilken af de fire stærke kandidater der løber med hæderen, afsløres altså torsdag eftermiddag den 5. februar. Prisoverrækkelsen foretages af Jørgen S. Hansen, formand for TUN.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres